Danske Studier 1912

AT TRÆDE LYKKEN FRA 103
Magt. Er det Tor (eller Zeus), der har sin Gang ved Stenen, og kan
selv Gudernes „Lykke" trædes dem fra af Menneskefødder?
Den norske Konge Froger havde af Guderne faaet den Gave, „at
hånd icke kunde dræbis aff nogen i kamp, uden den som kunde oplage
mulden i hans fodspor i kredzen, som de skulde ficte", hedder det i
„Den danske Kjempebog" (efter Saxo, 4. Bog).
„Skall ham nogen friste — da skall det skee- med liste.
Tage skall hånd sande — Som Frogers Fødder stande.
Saa gaar hånd for fulde — Faar hånd hans fodspors Smulde".
Det lykkedes den danske Kong Frode ved List at sprede hans Fodspors
Muld og fælde ham:
„Frodis vaaben og værje — Som blus forgyldt mon være.
Froger, vilt du flytte — Saa vil jeg vaaben bytte.
Vilt du bytte stade — Mit guld vil jeg dig lade.
Froger strax sig flytte — Det vaar til Frodis nytte.
Frode ej forgjette — Hans fodspors muld opsprætte.
Frode reff op sande — Som Frogers fødder stande.
Det vaar et fint stycke — Frode fick Frogers lykke." etc.
Forbindelsen mellem de her nævnte Led af en saare gammel
Folketro er vel uomtvistelig. Dens Oprindelse maa søges helt tilbage i
den hedenske Tid, og endnu den Dag i Dag lever den i Hedeegnene.
Er det muligt at finde en Forklaring paa, hvad der da ligger til Grund
for Troen paa, at Mennesker ikke blot kan træde Lykken fra hinanden,
men ogsaa fra Guderne og deres Yndlinge?
[Det er en mærkelig samling iagttagelser fra folkelivet, hr. Hans
Kyrre her har at meddele; ellers lidet kendt. Således finder man i
Feilbergs Ordbog vel en del noget beslægtede ting om lykken, men ikke
denne. — Fortællingen hos Sakse (IV bog s. 176) går ud på, at den
norske Frøger af sin fader Odin havde fået den gave, at han ikke kunde
overvindes af nogen uden af den der kunde gribe støvet under hans
fødder. Kong Frode fra Danmark udæsker ham til tvekamp, og får
magten over ham ved at tilbyde ham at bytte våben og kampplads: han
skynder sig at gribe støvet der har været under Frøgers fødder, og fælder
ham snart efter med lethed. Af den nyere folketro lærer vi, at Odins
usårlighedsgave ikke er det væsenlige i denne sammenhæng (allerede
tidligere har man været klar over at den var en efterligning af Balders
usårlighed i hans Høder-saga), men at sagnet er bygget over det mytiske
problem at komme til at stå således at man rører ved den andens fodspor.
Sakse (eller hans hjemmelsmand) har dog ikke kendt denne magi,
når han lader Frode samle støvet op: i virkeligheden er det jo tilstrækkelig
at „træde en lykken fra". Derimod røber de ovenfor gengivne
udtryk i „Den danske Kiempebog", at dens forfatter (der i selve fortællingen
blot gengiver Sakses beretning) må have kendt den danske folke-