Danske Studier 1912

STRØGODS 53
skab, Frændskab, Bekjendtskab eller andet Skal" (Overskou, En Valgdag
9). Den komiske virkning der i disse tre steder er tilsigtet træder
naivt frem i følgende avisbrudstykke, som mag. art. P. K. Thorsen har
meddelt mig: „Credit- og Debitorer efter ved Døden afgangne Niels
Hansen Smed" (Iversens Fyenske Avertissements Tidende 1803 no. 107).
— Til de a. st. s. 42 anførte exx. på et ords henvisning til det forste eller
sidste led af et forud gående sammensat ord kan jeg foje et par: a)
„Evin: Obersten er kommet lidt til Skade med sin Arm på Ulvejagt.
Stiernskiold: Paa Ulvejagt? er de saa slemme hos Jer?" (Rahbek, Saml.
Skuesp. 1, 217). „Et Kvindeble finder sagtens Feil nok. Vi fuske her
i deres Fag" (Ilia Fibiger, Tre Dramer 101). /S) „Du vist nok halvgal
er, om Du ei er det fuldt" (Wessel, Levins udg. 98). „Forst maa
jeg vaske mine Hænder Med Skiæggesæbe, thi den gronne lugter" (Oehlenschlager,
Liebenbergs udg. 1, 149). „Purpurstovlerne tor Du ei bære!
Du maa beskedent nSies med de gronne" (Samme, 8, 41) 1 . [Noget afvigende
fra disse exempler er følgende, som dr. Siesbye ikke kender
nogen fuldkommen parallel til:
,IAse: Min Ven, min elskte Ven, er al min Tanke.
.Birthe: Jeg elsker min saa høit, som du (ni. elsker din), min Pige."
(Ewald, Fiskerne I, 1).]
f) Den ejendommelige s. 48—49 omtalte stilling af sætningsled findes
i følgende sted hos Paludan-Muller: „Jeg har tidt ønsket, at en dygtig
Storm maatle feie alle Nipssager og alle æsthetiske Spindelvæv ud af
Hjerner og Huse" (Ivar Lykkes Hist. 1, 353), og følgende hos Th. Lange:
„Husets Son og den gamle Degn havde paa sand sSnlig og faderlig
Maade gjenhilst hinanden" (Nyt Liv 148—149). Særlig mærkeligt er
følgende sted i Peder Paars (Liebenbergs udg. 50):
„Man tit et vældigt Læs seer kuldkast af en Tue,
Tit maa en Løve sig af Myggen lade kue;
Da Læsset sikker kiør blant Steene-Sleng og Stød,
Da ingen Jægers Magt gior Løvens Hierte blød",
hvor ogsaa brugen af da = skont er mærkelig. Med følgende fire linier,
som er meddelte mig af prof. F. Jénsson, skal jeg slutte dette måske lidt
for lange afsnit:
„Hani, krummi, hundi, svin,
hestur, mus, titlingur,
galar, krunkar, geltir, hrin,
gneggja, tistir, syngur."
2) Der vil uden tvivl være ikke få som betragter adskillige af de
dels i Dania dels i det foregående afsnit anførte forfattersteder som blotte
1 Mag. art. Halling har gjort mig opmærksom på en ejendommmelig relation
af et demonstrativt pronomen der findes i P. A. Heibergs Forvandlingerne,
lste Acts Ilte scene. Efter sammenhængen må dette Navn her betyde Navnet
Moder, men efter ordene er det Navnet Datter. [Sml. Den ny Pagts Breve v. Axel
Sørensen. 2. Udg., Efterskr. s. 7—8. Udg.]