Danske Studier 1912

EFTERSLÆT TIL LOKE-MYTERNE 95
kilderne og bedre end for lære at tænke med deres tanker. Endnu
hæmmes hans forskning her af de blegeste abstraktioner; men hans
ævner synes meget for gode til at spildes i dem eller i fortsat skiveskydning
på sine medmennesker.
III. LUKKI OG LAVIATAR I FINSKE TRYLLEFORMLER
AF
AXEL OLRIK
Allerede er både Dr. Celanders og mine undersøgelser om Loke
blevet efterfulgt af et endnu nyere arbejde om en del af samme æmne:
den finske professor E. N. Set Ulli.'s „Louhi und ihre verwandten" i „Festgabe
fiir Wilhelm Thomsen" ( = Finnisch-ugrische forschungen, XII, 1912)
s. 210—264 1 .
De finske trylleformler, som nu ligger hen i mange tusende opskrifter,
for en stor del endnu uudgivne og ugranskede, har i de senere
år givet anledning til mytologiske fund, det ene mærkeligere og righoldigere
end det andet; og her henter også professor Setala sine beviser
for sammenhæng mellem finske forestillinger og den nordiske Lokegruppe.
Sit resultat sammenfatter han væsenlig i de ord: „De finske overleveringer
udfylder på væsenlige punkter de knappe efterretninger hos
Snorre om Laufey, Nål, Farbauti, Byleistr og Helblindi, og beviser, at
også de tre sidste ikke kan være skjaldenes frembringelser, men også
må have forekommet i virkelig folkeoverlevering. Om Loke får vi en
ikke uvigtig berigelse af vor viden; det synes nemlig at vise sig at opfattelsen
af Loke som det ondes udspring turde være et ikke helt sent
tilkommet træk, og at han vel heller ikke er så ny en indflytter i Baldersmyten."
Jeg skal her gengive hvad der synes mig at være hovedpunkterne i
SetalSs bevisførelse, dog med min egen opfattelse af sammenhængens
art, og med stærkere fremhæven af om identiteten er nået end af hvilke
nye konstruktioner af nordiske Loke-myter de giver anledning til.
Det er unægtelig en svaghed at i al denne finske Loke-mytologi
selve den lokeagtige skikkelse ikke gor sig stærkere gældende; den ubetingede
hovedskikkelse er Louhi som i jævnførelsen må betegnes som
Lokes mor. Loke „selv" mangler i finsk ganske mytestof, og når han
overhoved sættes i forbindelse med den omtalte mor, er det kun som
en af en storre flok.
1 Artiklen udgor en afdeling af en omfattende afhandling „Aus dem gebiete
der lehnbeziehungen". Af dens indhold fremhæver jeg: 199 ff Rauni,
tordengudens hustru, egl. rønnebærtræet; 208 ff lappisk Madderakka, fødselsgudinden,
egl. husgulvets vætte.