Danske Studier 1912

VISEN OM LØGN OG SANDHED 77
Løgen hun er i Closter riig, Sandhed fortryckes til en tiid,
Hun giffuer oss ingen plage Det kand huer mand vel mercke,
Icke er en anden i werden slig, Dieffuelen giør der til stoor flyt,
der oss giffuer saadanne dage; at band kand løgen bestercke;
Løgen hun bygger op store mure, Men kommer Sandhed til ordz igen.
Oc inthet arbeide er oss saa sure, Da raader jeg, Løgen, du bruger dine been,
Hun kand oss frilig bestyre. Du vedst hvad det vil kaaste.
Sandhed du est bode sulter. ocmaffwer, Tfae ære nu f . f
Och hannem skal du nyde. .«• u:m„(„, „„ ' «• i
Til d.d. ,111. d, hen«, »vel... sim ul.Zom stort wold haffuer giffuit.
Hadde Sandhed enthen wenner eller
frender, [Gud hielpe dem alle, som lijde trang,
Til Munckene wille talle, Forfølges i mange maade,
Ath de deris vrede ville fra hende vende Aff Løgneres Tunger, som giøre dem
Oc lade hende frilig hæden fare, bang,
Herre Gud aff Himmelen hielpe henne Gud styre for osz oe raade.
wel, Gud straffe oc stille den Løgneris Bram,
Di Munckene giøre henne stort vskel, At hånd maa selffver faa Laster oc skam;
Hun haffuer dog ingen brøde. Gud naadelig osz bevare. Amen.]
Den bekjendte Vise om Løgn og Sandhed er efter et anonymt
Tryk af 1547 udgivet med Noter og Oplysninger af Ghr. Bruun
i Viser fra Reformationstiden, 1864. De to indklamrede
Vers er tilføjede efter Niels Helvad, der i en Opbyggelsesbog fra
1629, Morsus Diaboli, gjengiver Visen i denne udvidede Form;
om de er oprindelige, er altsaa usikkert. Det er heller ikke mere
end en Gisning, at Visen skal være skreven af Hans Tavsen,
formodentlig lige efter Herredagen i Kjøbenhavn 1533, da Katholicismen
ved Frederik I's Død en kort Tid atter fik Overhaand, og
Tavsen selv blev dømt, forvist fra Sjælland og Skaane og forment
al Præstegjerning. Den nævnes ikke blandt Tavsens Arbejder i
Lyschanders Scriptores danici c. 1610 eller i nogen af det 17de
Aarhundredes senere Bogfortegnelser, trykte eller utrykte (P. Syvs og
Terpagers Samlinger). N. Helvad anf. St. er den første, der tilskriver
Tavsen Visen, vistnok uden anden Hjemmel end Traditionens,
og sandsynligvis paa hans Autoritet opføres den mellem H. Tavsens
Skrifter i Mollers Gimbria litterata, der udkom 1745, men er paabegyndt
halvhundrede Aar før.
Heller ikke indeholder Visen noget, der bestemt tyder paa den
nævnte Situation i Danmarks Historie eller i Tavsens Liv. Naar
Borgerne i Byerne fremstilles som Sandhedens Fjender, kan der'