Danske Studier 1912

STRØGODS 51
STRØGODS
1. Da de under ovenstående titel fremsatte bemærkninger er af
samme art som de jeg har meddelt i Dania, vil jeg begynde med nogle
tillæg til disse. Hvor et skrift anføres uden angivelse af udgave, menes
altid den forste udgave. På diplomatisk nojagtighed i citaterne er der
ikke lagt an.
a) Af ord dannede fordi der efter sammenhængen var brug for dem
kan der til de i Dania II 317 fgg. og X 39 anførte foruden det fra
„Keiserens nye Klæder" bekjendte Vævejunker fojes følgende: „Han
havde forst forvarmet, siden forkjølet sig" (F. H. Guldberg, Saml. Smaat.
3, 243). „Viser, der opmuntre til at gjennemnyde et Liv, der alligevel
snarligen er afnydt (samme, smstds. 249). „Engelsk er formodentlig Deres
Modersmaal." „Ja, det er, men Fransk er mit Fadersmaal" (Blicher,
Noveller 1857, 4, 164). „Jeg vil bede Dem ikke at spare paa Deres
ærede Lunger og Haandlæder" (Ingemann, Event, og Fort. 13, 13).
„Soliman: Ei efter Aar Du skal Beregne Heltemod. Bajazet: Jeg Helte-
Ro Beregner saa" (Hauch, Bajazet 89). „Broderløs eller idetmindste
juleløs er egenlig den, der kun kjender Julen i Byen (Goldschmidt, Fortæll.
og Skildr. 1, 202). „Der er nok af torre, udbrændte, udfølte og udlevede
Sjæle i vor Tid" (L. Mynster i Breve fra og til G. Hostrup 25).
[„saa kommer det an paa, at man hverken er over- eller underanstrængt."
(Monrad, Om polit. Drømmerier 11): „Hvis Ligene [afMylius-
Erichsen og Hagen] overhovedet kan findes, maa dette absolut ske i
Snesmeltningstiden ved en Oversomrlng paa Lamberts Land" (Janus Møen
i „Købh." 28 /8 1910, vist godkendt ord i polarskildringer).] — „Gielder
ogsaa i Henseende til Damer det gamle Ordsprog: skal den tidlig dame,
som skal ret Dame vorde, da vil den nu tilvoxende Slægt heri intet lade
os savne' (Rahbek, Den danske Tilskuer 1797, 822). „Det tidlig
degne skal, der gode Degn skal blive" (Baggesen, Arlauds udg. 1, 234).
— Et ex. på et ord der gjennem sammenhængen har fået en anden
betydning: „Hun vil synes fornem, hun vil stille Pengebrev op mod Adelsbrev"
(H.C.Andersen, Sml. Skrift. 31, 172).
b) Til de Dania II 323 flg. anførte exempler på metathese af adverbiale
bestemmelser kan jeg foje: „Det meeste, som gior mig ondt, er" (=
Det, som meest gior mig ondt; Holberg, Jean deFranceV, 6). „Jeg har
gaaet i mit stille Sind og lavet en Historie om dem" (Goldschmidt, Fort.
1846, 280). „Jeg staar jo for alt det Smaatteri og glemmer det, som
er Hovedsagen" (Hostrup, Karens Garde 120). „Jeg skulde sige, at det
Forste, Viggo gjorde, medens Frøkenen var borte, maatte være at tage
fat paa Kalkbrenner" (— Det Forste, Viggo maatte gjQre, var at tage .. .,
Clara Andersen, Dram. Arb. 251). Ikke sjelden høres jo vendinger som:
„Gå ind i skabet og se om der hænger en frakke". Et pudsigt exempel
hørte jeg en gang i en barberstue: „Her kom desto værre en mand på
stuen som havde influenza, han fik begge benene sat af".
c) Til de exx. på en nu forsvunden brug af trods jeg Dania ID 82 har
meddelt prof. Jespersen kan fojes: „Jeg gaaer i engle-borg, Trods nogen
4*