Danske Studier 1912

Klavus kommer ind i Stue,
med sit Sværd han aabner Døren,
skyder den igen med Skeden.
Elins Brødre fem i Tallet,
alle sad de dær for Borde,
alle rejste sig fra Sæde. —
„Har I en Jomfrulil at sælge,
har I en Mø til mig i Gæmme?"
„Ingen af os er Jomfrus Sælger
eller kan gifte bort en Pige:
gaa paa Stand i den anden Stue,
forst du sporge dig for hos Moder."
Klavus gik, som han blev buden,
deden ind i anden Stue:
„Har I en Jomfrulil at sælge,
har I en Mø til mig i Gæmme?"
(Moderen:)
„Vore Piger smaa er spæde,
alle ikkun halvvejs voksne." —
„Liden Elin fik det være,
hun er mandbar Mø at kalde." —
„Ej dog evner liden Elin
sætte Gaardens Folk i Gænge,
hele Huset Dit at mætte,
skøtte det møgle Kvæg i Gaarden." —
„Hjemme har jeg Kirsti, Tærnen,
hun faar Gaardens Folk i Gænge,
hele Huset mit hun mætter,
skøtter det møgle Kvæg i Gaarden."
Det var liden Jomfru Elin,
ærlig Mø ham giver Gensvar:
„Hjemme har du Kirsti, Frillen,
som vil brænde mig med Lue,
dræbe mig i onde Dage." —
„Ej er Kirsti kivsom Tærne
eller Frilleviv paa Gaarden,
men er rap og rask til Sysler,
tænksomt hun sin Tale fojer."
Hvem var dum, om ikke Pigen,
hvis ej dum, i al Fald daaret:
tog mod Ringen, rakte Haanden.
Med sin Haand ved Klavus' Hjærte,
kommer hun til Klavusgaarden.
FRA DEN FINSKE FOLKEVISEDIGTNING 67
Kirsti kigged gennem Glaret,
Iuded ud ad Vindus-lugen:
„Ak, om den blot kunde findes,
den som denne Pagt fordærved,
fik min Sag i gammel Gænge!"
Aar til Aar sig altid fojer,
ikke hørtes der i Byen,
ikke saas hos Nær og Nabo
den som denne Pagt fordærved,
den som ødte Elins Yndest, —
ej var heller Tarv til anden,
saasom Kirsti gik derhjemme,
Frille fræk hos Klaus til Huse.
Lonligt Kirsti til ham tåled:
„Olav sov alt hos din Hustru."
Klavus giver dette Gensvar,
siger saa med Harm paa Læbe:
„Hvis du det som sandt kan vise,
hvad du her med Ord har yppet,
skal jeg klæde Dig i Silke,
Elin skal med Ild jeg brænde.
Klædeskjortler fem, saa favre,
dem jeg giver Dig at slide
fremfor Elina, min Frue,
alle Nøgler Du faar bære
fremfor Elina, min Frue,
alle Laase Du at lukke
fremfor Elina, min Frue."
„Haa haa, Du min Hjærte Klavus,
far herfra til Hølands-laden,
ned til Engen, Smaavang nævnet,
sig at Du er fjærnt paa Tinge,
faret bort til Østerbotten!"
Klavus ganger ind i Kammer,
hen for Elina, sin Frue:
„Haa haa, Elina, min Lille,
bind nu Rejsekost i min Pose,
giv mig Smor i en liden Æske!
Bud er mig ,bragt, paa Ting at møde,
fare herfra til Østerbotten."
„O min hjærtekære Klavus,
ikke dvæle dær du længe:
Sidste Uge staar for Haanden,
alt de aller sidste Dage!
5*