Danske Studier 1912

DE ÆLDSTE GOTTONSKE SAGNHELTE 181
streget det paafaldende i, at Kongemagten umiddelbart efter „Amalereii"
Ostrogothas Stordaad skulde være gledet ud af hans Æt. Ingen af disse
Iagttagelser har Ghambers imødegaaet.
Jeg fastholder altsaa, at selve Kong Ostrogotha maa være en Opdigtning.
Men den Tildragelse, hvortil han er knyttet, er uden Tvivl
fuldt historisk, og hans Søn hUnuil alias Unvén er det rimeligvis ogsaa.
Tidsfæsteisen ved Midten af 3. Aarh. tør siges at passe, da det efter alle
Julemærker var ved denne Tid, at Goternes Vandring til Sortehavet foregik.
Da Vidsid-Kvadets yngste Stof tilhører det 6. Aarh., og da dets Optegnelse
maa sættes til det 8. Aarh., har vi her en Sagn-Overlevering,
der spænder over c. 500 Aar.
Efter Armins Sejr over Romerne var vel Gotervandringen en af de
første Tildragelser, der i verdenshistoriske Følger kunde siges at indtage
en lignende Rang. Det er da forstaaeligt nok, at dette Dramas første
Akt kunde mindes et halvt Aartusende efter selv hos saa fjærntboende
Stammefrænder som Angelsaxerne.
6. Wibil i Wifflisburg. I den Krønike, der gaar under Fredegars
Navn, hedder det, II, 64, om Kampene paa Kejser Gallienus' Tid:
„Efterat Alemannerne havde hærget Aventicum under Ledelse af
Een ved Navn Wibil, samt Størstedelen af de galliske Provinser,"'gik de
over til Italien". Aventicum, der paa Fransk den Dag idag bærer sit
gamle Navn Avenches, er paa Tysk bleven omdøbt til Wifflisburg. Som
Roth har paavist i „Anzeiger fur schweizerische Geschichte" 1860, indeholder
Fredegars Fortælling aabenbart et Sagn om Navnet Wifflisburgs
Ophav: det afledes fra den Alemannerhøvding, der har ødelagt Ryen.
Sagnet har aabenbart levet i Svejts længe efter Krønikeskriverens Tid,
thi da den islandske Risp Nikolas af Pverå c. 1150 passerede Wifflisburg,
hørte han det og optegnede det i sin Dagbog („AlfræiM islenzk",
udg. af Kålund, S. 14 nederst; jfr. S. XIX).
Nicolas omtyder Ryens Ødelæggere fra Alemanner til nordiske „Askmanner",
Lodbroksønner. Derved opnaas omtrent samme Omfang for
Hærgningstoget, thi Lodbroksønnerne skal jo have hærget baade Gallien
og de norditalienske Kyster.
Om Stad-Erobreren Wibil er en virkelig historisk Person, eller blot
en Digtning udfra det i Wifflisburg indeholdte Personnavn, skal jeg lade
være usagt. Heller ej er det vel helt sikkert, at Henførelsen til Kejser
Gallienus' Tid er rigtig.
Men ialfald foreligger der her utvivlsomt et gammelt Sagn om en
romersk Stads Ødelæggelse. Aventicum var en af de vigtigste Provinshovedstæder,
saa det er forstaaeligt nok, om dens Ødelæggelse kunde
præge sig i Mindet. Er den givne Tidsfæsteise c. 260 e. Kr. rigtig, vilde
vi faa et Sagnperspektiv paa c. 1000 Aar. Vi vilde her have et af de
første historiske Elementer, der naaede at holde sig efter Folkevandringstidens
Slutning.
7. Frederik — Fripureiks. I Quedlinburg Aarbøgerne, Didrikssaga