Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GLEMSOMHED<br />
AF<br />
AXEL OLRIK<br />
(MED BIDRAG FRA MARIUS KRISTENSEN).<br />
Jeg véd ikke om det forhold jeg nu vil notere nogle eksempler<br />
på er behandlet af sprogvidenskaben. Men det fortjænte i<br />
hvert fald at være det, da det belyser en egen side af vor ævne<br />
til at genfrembringe det engang hørte. Jeg begynder med et par<br />
tilfælde jeg selv har oplevet.<br />
En ung cyklist i mellemklasserne meddelte en dag sin far at<br />
han på sondag skulde ud med nogle kammerater til „Danmarks<br />
sø". Da denne erklæring ikke rigtig vakte tiltro, tilbød han at<br />
vise stedet på kortet. Det oplystes at være Sjælsø. (Tanken har<br />
ojensynlig sprunget: Sjæl-, Sjælland, Danmark!)<br />
Den samme unge person omtalte engang en ung dame som<br />
»hende Barcelona". Det var en frk. J. Gordoua.<br />
En rig eksempelsamling af lignende indhold har Marius Kristensen<br />
stillet til min rådighed. Nogle tilfælde er fra boglig kilde:<br />
Der var en dag en kælling, som mødte en af nabomændene.<br />
— God dag, sagde hun, hvordan går det med Skagle?<br />
— Skagle? sagde manden; det er vel Aksel I mener?<br />
— Ja gu', sagde kællingen, jeg vidste nok, det var noget ved<br />
vogn tojet, krabaten hed; men om det var Skagle eller Aksel,<br />
var jeg ikke klar over. (Olséni i Sv. Ldsm. II, 9, 64; fra V. Goinge<br />
herred.)<br />
„Han var Islænder af fødsel, det var Napolejon — nej, det<br />
er logn — nej, Russere, var han — nej, det er også logn, —<br />
— ja, han var nu lige godt et sted fra, hvor de har såda-n disse<br />
<strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong> <strong>1912</strong> 10