Danske Studier 1912

68 F. OHRT
Ikke meget dær du mæle,
tal det halve kun af Talen,
anden Sinde anden Hælvte!
Drik ej dær ved Gæstegilder,
drik kun halvt af det du tørster,
siden drik den anden Hælvte."
Klavus ganger ud af Kammer,
foer derfra til Hølands laden,
ned til Engen, Smaavang nævnet.
Kirsti gik sig til Tvættehuset
for at to de bolde smaa Klæder,
Elina Frues favre Særke.
Elina dær ved Tvætterummet
hørte Banken haardelig lyde,
Klapren mellem de Tvættekedler:
„O min Kirsti, min liden Tærne,
ikke maa du banke saa saare,
ej saa haardt mine fine Klæder!
Ikke stammer de her fra Stedet,
men min Moder kær har dem vævet."
Kirsti vidste Vej at vælge,
banked dobbelt haardelige
paa den Frues fine Klæder,
Frillen skylled alle Huer,
brændte Hælvten op til Aske.
„Frillekone, fræk og skændig,
ikke maa du banke saa saare,
ej saa haardt mine fine Klæder,
Skøge, ikke skal du dem brænde!" —
„Friller blev selv de bedste Piger,
Skøger kan ikke Hælvten skældes."
Elin gik fra Tvættehuset,
mod i Hu, til eget Kammer,
græd saa for sig selv derinde.
Ind til hende kommer Kirsti,
Frillekone, fræk og skamløs:
„0 min Hjærte liden Frue,
lad os holde Gildegammen,
ret et vældigt Gæstegilde,
nu vor Husbond er fra Huse,
som det for var Sæd i Gaarden!
Trællen fra hans Dont vi tager,
uslest Svend fra Okserøgten."
„O min Kirsti, liden Tærne,
gor du helst hvad selv dig synes!
Tag forst Tap af andre Tønder,
tag blot Tap af alle Tønder,
ikke fra den ene Tønde
som til mig er sat til Side!"
Kirsti vidste Vej at vælge,
holdt et vældigt Gæstegilde,
skænked Drik og drak tillige,
tog forst Tappen af den Tønde
som var til Fruen sat til Side.
„0 min Kirsti, liden Tærne,
ett du gjorde, andet bød jeg."
Allerede Sol sig sænker
paa den brede Himmelbue
ned i Vesterled til Hvile.
Kirsti ganger ind i Kammer
hen for Elina, sin Frue:
„Hvor vil min Frue gaa til Hvile,
k at jert Leje jeg kan jer rede:
Udi Odis den nye Stue,
hist over de øvre Porthvælv?"
„Svært for en svanger dær at ligge,
svært for en svanger op at stige
udi Odis det nye Herberg,
udi en ukendt, fremmed Stue:
Red du i Klavus'es Stue,
kærest er altid kendte Steder."
_ „Dær er blanke Sværd, som blinker,
dær er hvasse Jærn, som glimter,
« dær er Bøsseløb, som brager!"
„Sværd i Krigerhaand i Kampen
blodigt under Faren blinker,
dær de hvasse Jærn vil bide,
dær og Bøsseløbet brager;
men paa Væggen er de bundne
mattet efter Stridens Møde.
Red da dær mit Natteleje,
dobbelt Iægg af uldne Dækker,
dobbelt lægg af Sengetæpper,
dobbelt lægg af Hovedpuder,
dobbelt ligervis af Lagner!"
Kirsti vidste Vej at vælge,
lagde fem af uldne Dækker,