Danske Studier 1912

38 HENRIK USSING
dynd); Slentringer (Skillinger); Russi (Uro, Strid); Traad (Træden);
Fodtrad (Spor); Tråd (Trin); Hvidvisser (Anemoner); Være A 30;
Tække (Tagemne) B 82; Sydostblammer A 245; Skvalpen „Skibsjourn.";
Træringer (underfundige Mennesker) „Søren Aabye"; Juienandest (Afgift
i Fjerkræ, Slagt og desl.) „Søren Aabye"; Smaapolter „En
Skolesc"; Balker (Skillevægge el. lign.) „Røverst"; et andet Drej
(Vending); Faldet (Afdeling af Marken); det har intet Strid (Fart)
„Hosekr."; et Par Viller Blaer (Bundt); en Snillek Ost (lille Stykke);
et Gus gjennemfoer hende; Ginninger (Gedehams); Ginningeredet
„Min Tidsa." 66; Skidting (Slubbert); Luhkelset (Laas); en Taar
Vædelse (Drikke); Nøds (Nødhus, Kostald); meromrørte Kokkepige ...
har faaet Snu (Nys) om sin Kjærestes Besøg; Houn (Glæde); et
Skudder (Rysten); en Løb (Kurv); have lidt lige (Lige = Udbytte) af
Dig; gjøre Lige for Løgnen; en Svak (Lavning) „En j. i Røverhist.";
Herberget (Karlekammeret) „Bettef."; Hjejle; Knistren A47; Pikhad
A 70; Værkelighed (Pirrelighed) A 96; Kok A 124; Stakningen (Skraaning)
„Frievil. Vovest.". Og her er ikke medtaget de jydske Ord i
„De tre Helligaftener" : Plasningen, Klemhærke, Slagvollen, Lysklynerne
og mange flere.
Fremdeles er der Ord, hvor der er noget særlig jydsk ved Formen
eller, hvis det er et sammensat Ord, ved Sammensætningen:
Natter (Nadver); Lippen (Læben) D 255; Kride „Min Tidsa." 16;
Kridehus (Kridthus); Krud (Krudt) B27; Skjønnende (Skøn); Kraftkirken
(Kryptk.); Overstue; Yderstuen; Bindehose; Guse; Omløber
A238; Dos (Dysse) A247; Sysselkone; Snurrekok (et Stykke Legetøj)
A 251; Langt ude i Sønden A 255; somtid (somme Tider) „Min
„Tidsa." 18; Bordblod; Skurrehat (Paddehat) A 114; i Stødemaal
B 173; Mangeltræe „Den sv. Major" ; Klokværk (Urværk) „Præstehist.";
sine Navnere (af Navner = Navne) „Præstehist."
I Trænavne, hvor der oprindebg er et a, har Rigsmaalet stundom,
og Jydsk altid, Omlyd, saa vi faar Selvlyden æ. B. har næsten
altid den jydske Form: Hesselhæk B 146; Hesselstok; Espeløv B 152;
Bæveresp A 108.
Hexer „Kjeltrl.", Doctore (Flert. med Tryk paa første Stavelse),
Gamle Bekjendter er Eksempler paa, at Blicher i sin Talbøjning paavirkes
af Jydsk. — En Stavemaade som Hjaskeri (og hjapvornt „Min
Vinterbest. 44—45" S. 24) hviler paa jydsk Udtale.
Endelig er der hos B. Ord, som har en ejendommelig jydsk Betydning:
i samme god Lag; Godlav „Vinterbest. 44—45" S. 11; paa
hvad Lag i Heden jeg omtrent maatte befinde mig A 246; et godt
Stød (Stykke Vej el. Stund) E77; Køernes Dronen (Drynen, en ejendommelig
Lyd Koen giver); Skiven (Bordet); lægge Fold til (Vægt
paa) B103; Klør (Knægt) A257; den Karl (om en Kvinde) A 257;
Knægt (som ikke forstaas af en Københavner: Tepuns) „Skibsjourn.";