You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
136 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
Sætningerne er brugelige nok under begge Former, men Forskellen<br />
er saa stor, at den ene udtrykker en Sandhed, den anden ikke.<br />
Dette ser ret paafaldende ud, og naar ens Ideal er, at Sproglæren<br />
ikke blot skal være konstaterende, men ræsonnerende og helst forklarende,<br />
kan disse Sætninger volde Vanskeligheder nok, selv om de ikke er meget<br />
almindeligt forekommende.<br />
Vil man have en Forklaring, maa man naturligvis gaa historisk til<br />
Værks og altsaa først erindre sig, at det der, vi træffer som foreløbigt<br />
Grundled, oprindelig er det paapegende Biord der. Det har altsaa oprindelig<br />
i disse Sætninger staaet som en Stedsangivelse eller som en<br />
Gentagelse, en Paapegning af en i Sætningen indeholdt Stedsangivelse.<br />
Men saa skulde altsaa oprindelig Forskellen i Mening være fremkommen<br />
ved, at Stedsangivelsen flyttedes fra et Sted til et andet i Sætningen,<br />
og i Virkeligheden viser et Forsøg, at det forholder sig saaledes<br />
endnu. Til 1, a) og 1, b) svarer ganske de nye Former:<br />
1, a) En Ørn ruger altid paa utilgængelige Steder<br />
1, b) Paa utilgængelige Steder ruger altid en Ørn,<br />
og ganske samme Forsøg kan gøres med f. Eks. % a og 2, b.<br />
Derved er der imidlertid ikke vundet nogen Forklaring. Vanskeligheden<br />
er kun bleven flyttet, men ganske vist flyttet hen til et Sted, hvor<br />
den hører hjemme, fra foreløbigt Grundled til Ordstilling.<br />
Man kunde da forsøge en Slags Forklaring deraf ved at sige: naar<br />
man begynder Sætningen 1, a) med en Ørn, forstaar alle, at der skal<br />
meddeles noget om den Fugl og dens Forhold, men vælger man Formen<br />
1, b) og begynder med paa utilgængelige Steder, forstaar ligeledes alle,<br />
at man har til Hensigi at give en Meddelelse om Forholdene paa disse<br />
Steder, at sige noget, der gælder om slige Steder, og da maa Sætningen<br />
altsaa ændre Betydning og blive usand.<br />
Den samme Bemærkning kan gøres angaaende Højsgaards ovenfor<br />
nævnte Sætninger. Siger man<br />
Der maa ingen Jøde bo i Sverrig<br />
eller I Sverrig maa ingen Jøde bo<br />
vil man meddele noget om Forholdene i Sverrig, og vælger man<br />
Formen<br />
Ingen Jøde maa bo i Sverrig,<br />
fæster man straks Læserens Opmærksomhed ved Jøderne; det er deres<br />
Forhold, der skal meddeles noget om. Dette passer jo ogsaa ret godt<br />
med Højsgaards Angivelse: men jeg vilde jo foretrække at sige, at det<br />
første passer sig bedst i en Sverrigs Historie, det sidste i en Jødernes<br />
Historie.<br />
Anstiller man imidlertid flere Forsøg med disse Sætninger, opdager<br />
man, at man ikke endnu er kommen til Sagens Kerne. Selv om man<br />
lader Sætningen begynde med Stedsangivelsen, kan den dobbelte Betydning<br />
komme frem:
Change language