Danske Studier 1912

84 J. PALUDAN
og Klaffer, støttet til bibelske Exempler, hvor det gamle Motiv dog
tydeligt nok klinger igjen i nogle Linier:
Men sandhed kom til Ords igien,
Judas bleff hengt, Løgn brugt sin been,
Ihvor da Jøderne brammet.
En folkelig og gammeldags opbyggelig Forfatter af ganske lignende
Art som Niels Helvad er Klokkeren i Aarhus Hans Skonning.
Han optager Themaet i en langt udtværet moralsk Satire
i daarlige Knittelvers: De w-gudelige oe forvirrede Verdens
Børns Klagemaal ... mod den arme Justitiam oc ilde
hørde Sandhed, 1648. Efter en Prosaindledning om Verdens
Egennytte og Fordærvelse følger Digtet, inddelt i 5 „Acter", dels
dialogisk, dels episk fortællende. Først en Samtale mellem tvende
Jomfruer, Sandheden, der besøger sin Søster Retfærdighed ved
Nattetid, da hun er bleven dreven i Landflygtighed og gjort fredløs.
Hun finder sin Søster sorgfuld og mod i Hu: alle hade og forfølge
dem; ingen vil laane dem Hus. Som Verden nu er, maatte de
heller opgive at kræve Ret og tale sandt. Spejdere belure deres
Samtale og angive dem for „Syndicus" (Borgerformanden i en Fristad,
Byskriver), der lader ringe med Stormklokken for at samle
Almuen og hidse den mod Justitia, som vil tvinge alle til at
holde ret Maal og Vægt og derved bringer dem til Bettelstaven.
Man stormer Huset; Veritas redder sig ud ad Vinduet, men Justitia
føres fangen til Raadhuset og sættes under Anklage, fordi hun,
skjøndt fredløs, er vendt tilbage og taler ondt om alle. Trods
Forsikringer om sin Uskyld bliver hun lagt i Kongens Jern, da hun
ingen kan finde, der vil gaa i Borgen for hende. Potentia er
hendes Fjende og stævner til Thing; de fattige, Enker og Børn,
bede for hende, men drives bort af Fogden, som skal leve af Uret
og Vold. Nu fører hele Borgerskabet Klage mod Retfærdigheden,
der vil berøve alle deres Næring: Skriveren tjener ved Dokumentforfalskning
, Kræmmeren trækker Kunderne op ved Salg af
Korn og 01 og faar dem i sin Magt ved Aager. Bonden Jep Halmhat
forklarer, at Retfærdigheden for flere Aar siden er dreven af
Herredet, for at Bønderne uforstyrret kunne snyde paa Hø, Ved og
Æg. Mølleren vil have Lov at tolde paa Kornet (minder om
Hieronymus Justesens Møllervise i „Samsons Fængsel"), og Vintappersvenden
har maattet jage Retfærdigheden paa Dør, da hun
vilde justere Maalene. Krokonen tapper paa Skum og skriver to
4