Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
EFTERSLÆT TIL LOKE-MYTERNE 89<br />
(ved Dendermond) er det Oschaert, der ved midnatstid klamrer sig med<br />
kløer bag på enlige vandrere 1 .<br />
Den enkelte egn har Sjensynlig let ved at skabe et typisk navn<br />
for sådanne spogelser, eller i det mindste at give dem en lidt ejendommelig<br />
karakter. I Nordsælland, langs Øresunds kyst, er det således<br />
„strandvarslerne° (de ubegravne døde) der hænger sig på nattevandrerens<br />
ryg for at slæbes til kirkegården.<br />
I løsrevne træk er der lighed med alskens natlige væsner. Kluddes<br />
lysende ojne minder om „lygtemanden"; men dennes lyst til at føre<br />
på vildspor er dog så langt fra noget hovedmotiv her. Lysende ojne er<br />
almindelige hos alskens spogelseagtige væsner, også i de endnu ikke<br />
mytisk udformede beretninger om uhyggelige oplevelser'; at klynge sig<br />
på ryggen henføres flere steder i Danmark til fredløse menneskesjæle.<br />
Kæderasien udmærker andre gengangere.<br />
Grunden til alle disse ligheder, som aldrig former sig til fast mytisk<br />
type, er ojensynlig at de forskellige egnes tro bygges over ensartede naturindtryk:<br />
pludselig larm, fugleskrig, den flagrende ugles overfald med<br />
vinger eller kløer, vilddyrs ojne der skinner frem af morket, osv.<br />
Lodder-skikkelsen er en kende stærkere mytisk udviklet end hver<br />
enkelt af de ovennævnte; men væsenlig' er de dog ens: typer som synes<br />
skabte af den enkelte egns befolkning ud fra de naturindtryk den modtager.<br />
Intet i dens væsen tyder på at den er et lignende afgrænset<br />
individ som den danske flimrevætle, den sydsvensk-sydnorske arnevætte<br />
og hustrold. Det skulde da være den individuelle benævnelse; for<br />
den enkelte egns befolkning eksisterer han kun i ental. Men også dette<br />
har tilsvarende blandt stedlige spogelsetyper. Efter hans væsen må vi<br />
snarere regne ham for ung end gammel, med mindre de mange træk<br />
i hans væsen kan tyde på en anselig alder.<br />
Endelig selve navnet: Lodder, Loeke, Kludde. Kludde kan vi intet<br />
andet oplyse om end at befolkningen opfatter navnet som gengivelse af<br />
hans skrig (altså ligesom den ovennævnte svejtsiske Huuper). Lodder<br />
er et ord i nederlandsk sprog, der allerede forekommer i middelalderen:<br />
letfærdig, erotisk person; skælmsmester; landstryger. Samme ord som<br />
mht. lotter, letfærdig person; sen ags. loddere, tigger, landstryger; oldn.<br />
1 Wolf, Niederlandische sagen 31B nr. 214. Fjærnere står den lygtemandsagtige<br />
fransk-svejtsiske foulta der har hjemme i en lille skov i Jurabjærgene<br />
(Schw. Arch. IX 183), men væsenlig hjemsøger kvæget i stalden.<br />
Ligeså den franske drac fra Auvergne, der strejfer om og påtager sig alskens<br />
skikkelser (lige til sytråden i bryllupsdragten!) for at drille menneskene; men<br />
den optræder ofte i hus som en slags nisse (Sébillot, Littérature orale de l'Auvergne,<br />
Paris 1898, s. 196 f), og navnet viser hen til nisseagtige forestillinger<br />
(se nedenfor s. 94). De franske nisser (lutins) tager alskens skikkelser af dyr<br />
bl. a. for at lokke mennesker til at bære dem. Ved Finistére hjemsøger l«<br />
bouc nattevandrerne: spærrer dem vejen eller indjager dem panisk skræk, men<br />
synes også kun at være en lutin (Sébillot, Le folklore de France III 119 f).<br />
2 En gammel bonde i Tisvilde fortalte mig, hvordan han på natlig hjemkørsel<br />
fra København på vejen gennem skoven havde set et sådant uhyggeligt Gjenpar,<br />
der lidt efter forsvandt, — men han mente dog det havde været en ræv.<br />
A.O.
Change language