You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DE ÆLDSTE G0TT0NSKE SAGNHELTE 175<br />
1. Vølund Smed — Daidalos — Vulcanua — Zeus Velohanos.<br />
Det er en gammelkendt Sag, at Gottonernes Volund Smed har paafaldende<br />
Ligheder særlig med Grækernes Daidalos, men ogsaa med Grækernes<br />
Hephaistos og Romernes Vulcanus. Jeg skal ikke trætte Læserne<br />
med Enkeltheder, men henviser til Golther, „Die Wielandsage und die<br />
Wanderung der frankischen Heldensage" (Germania XXXIII, 449), hvor<br />
det hævdes, at Vølund-Myten ikke er nogetsomlielst andet end et sydeuropæisk<br />
Produkt. Jfr. Schrader, „Sprachforschung und Urgeschichte",<br />
3. Udg., Cap. II, 20, hvor Indvendingerne mod denne Opfattelse omtales.<br />
I Irland skal der findes en, omend mindre tydelig Afspejling afDaidalos-<br />
Myten, „Gloss Gavlen'', se Larminie, „West Irish Folks-tales". Modstanderne<br />
af Ligningen Vølund-Vulcanus hager sig naturligvis fast i den<br />
Vanskelighed, der er ved at forbinde Lydformerne: det italiske k skulde<br />
ikke kunne svinde i Gottonsk. Overfor denne tilsyneladende alvorlige<br />
Indvending er det, at jeg vil gøre opmærksom paa Kreternes VelchAnos,<br />
et Navn for Zeus ifølge Hesychios. Det kretiske Navn sættes lig Vulcanus<br />
1 , Og fra Velnhanos til Véland, Vølund er Afstanden saa lille, at<br />
man trygt kan regne den for uvæsentlig.<br />
2. Alberik — Albriån — Oberon — Mars Albiorix. Som<br />
Nibelungskattens Vogter optræder Alberich. Den Situation, hvortil han i<br />
Nibelungkvadet er knyttet, er i Korthed som følger: Skatten ejes af to<br />
Brødre, Kongerne Nibelung og Schilbung, som kommer op at trættes om<br />
dens Deling. De tager Sigfrid til Voldgiftsmand, men er utilfredse med<br />
med hans Domskendelse, angriber ham og fældes begge. Deres Skatmester<br />
Alberich søger at hævne dem, men overvindes og maa udlevere<br />
Skatten til Sigfrid, hvem han siden trofast følger.<br />
I „Heldenbuch" har Alberik Navneformen Elberich. Han boer ved<br />
Siden af Lombardiet og bliver Fader til Otnit, som vinder Kejserdømmet<br />
i Italien. (Grimm, „Deutsche Heldensage" S. 327 ff.).<br />
Ifølge „Otnit" har Elberich smeddet et kosteligt Sværd i Bjærget<br />
Goikelsas, der sædvanlig tydes „Kaukasus". Han gemmer Sværdet i et<br />
Bjærg, der hedder Almari, — sagtens en Ormformning af hans eget<br />
Navn. Han er en mægtig Konge, hvis ædelsten-smykte Krone er mere<br />
værd end hele Otnits Rige. Af Skikkelse er han som et fagert Barn<br />
(Grimm, D. Hds. 250).<br />
I „Ecken Ausfahrt" optræder Alberik under Navnet Albriån. At det<br />
er samme Person, fremgaar deraf, at han ligesom i de andre Sagn<br />
hjælper Didrik af Bern (Grimm, D. Hds. 238).<br />
I franske Sagn optræder Alberik med samme dobbelte Navneform<br />
som i de tyske: Aubry og Auberon. Han spiller bl. a. en Rolle i Digtene<br />
„Auberon" og „Huon de Bordeaux" (Grobers „Grundriss der romanischen<br />
Philologie", II, 1, S. 801 og 549). I disse Digte, der ikke har været<br />
tilgængelige for mig, fremstilles Auberon som Søn af Julius Cæsar og<br />
1 Vanicek, „Etymol. Worterbuch derlatein. Sprache", Fick, „Vergleichendes<br />
Worterb. d. idg. Spr." 4. Opl. I, 132, Walrie, „Latein. etymol. Worterb.<br />
S. 853.
Change language