You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
86 J. PALDDAN VISEN OM LØGN OG SANDHED<br />
strofe, men temmelig ubetydelig og uklar. Digtet indledes med en<br />
Henvendelse i Prosa fra Mercurius til Sapientia, en Undskyldning<br />
for Brugen af norske Dialektord. Ogsaa her er Justitia udsendt<br />
fra Himlen, men hjemløs og foragtet i Verden. Gregers Bonde<br />
pudser sine Hunde:. Grande-Had, Tiende-Svig, Falsk og Vold paa<br />
hende. Saaret slæber hun sig frem til en gammel Kvinde og,<br />
hendes Døtre, der ville beværte hende med allehaande fule<br />
Retter, og da hun vægrer sig, atter jage hende ud i Natten (ganske<br />
uforstaaelig Allegori). I Byen forlader hun Krambod-Gaden, bedrøvet<br />
over al den Uret, der gaar i Svang. En fornem Borger<br />
indbyder hende til sit Hus, hvor hun strax i Døren snubler over<br />
en henkastet Jernalen og brækker sin Haand, derpaa bliver hun slaaet<br />
halt af en nedfaldende Bismer (falsk Maal og Vægt). Saa stævner<br />
hun Værten, men denne kaster røde og blanke Stene i Øren og<br />
Øjne paa Nævningerne, saa de blive døve og blinde (Bestikkelse).<br />
Justitia appellerer til Themis, Phøbus og (!) Apollo, men ogsaa<br />
disse lade sig besnakke af hendes Modpart. Ikke bedre hjælper en<br />
Klage til Munkene; Abbeden vil ikke for hendes Skyld lægge sig<br />
ud med Klosterets Venner og Veigjørere (sml. Tavsens Vise). Saa<br />
tager Justitia Stav i Haand og gaar „den lange Gade" tilbage til<br />
Himlen.<br />
Saaledes vandes den gamle Allegori gjennem 300 Aar stedse<br />
tyndere ud, indtil en sidste, svag Efterklang naar os paa Holbergs<br />
Tid, i Omkvædet til et af Fr. Horns satiriske Dedicationsvers<br />
foran hans Somnium poeticum, 1731:<br />
Men Sandhed i Heima (Verden) har ingensteds Hyld!
Change language