Danske Studier 1912

.42 HENRIK USSING
Begge vore Søn,ner, begjerlige efter at se Vesterhavet, ledsagede os
E213; Ditlev, halv paaklædt, traadte ind D 122. — Er Grundleddet
et personligt Stedord, kan Hosstillingen ikke godt staa mellem dette
og Udsagnsordet; Hosstillingen sættes da forrest, dernæst Udsagnsordet
og derefter Grundleddet: Lille, spinkel og væver, havde han endnu
D 128.; men nu i mange Aar Enkemand og barnløs, levede han temmelig
stille D 126. Hosstillingen kan være hosstillet Grundleddet og
noget mere: Ankomne her, begyndte Ditmarskeren B 16.
Navnemaade for at-Sætning: som Ingen endnu vidste at være
bortlovede B 28.
Saadanne lidet danske, snarest latinske, Vendinger skyldes vel en
Trang hos B. til at give Sætningerne en saa tankefyldt Form som
muligt. Af denne Trang forklares vist ogsaa hans Sparsomhed med
det foreløbige Grundled: snart viste sig en statelig Kronhjort D 139;
Ved Nævnelsen af dette . . . Værelse overfoer ham en let Gysen A 137;
længere inde ere endnu nøgne . . . Sandbjerge o. s. v. — Paa samme
Maade udelades det ubestemte Grundled det: saa bruges ved Nedkjørsel
af meget bratte Skrænter E78; om endog udenfor er Regn og Blæst;
trindt om var tyst „Himmelbj.".
B. har en Forkærlighed for at drage et Biorå forrest i Hovedsætninger:
allerede aner jeg Æmnet af din Historie A268; ej heller
veed Forfatteren at benævne ham; og først kom de til en endnu
gyseligere Bevidsthed, da . .. (og de kom først . ..) B 32; og straks
derinde aabnedes en Dør.
Et Eksempel paa, at han undlader at omstille Grundled og Omsagn:
men ogsaa ethvert Huus var fuldt E 149.
Meget almindeligt træffer vi hos B. en Hovedsætning, indledet
med og, hvor der er Omstilling: og søgte vi derfor; og skulde følgelig
Musikanterne; og havde hun ikke bedre Skjæbne o. s. v. (se Tillæget!)
Følger baade Genstand (eller Hensyn) og Grundled efter Udsagnsordet,
kommer hos B. Genstand (eller Hensyn), hvis det er et personligt
Stedord, lige efter Udsagnsordet, og derefter Grundleddet, — medens
vi nu altid har Grundleddet nærmest Udsagnsordet, hvad enten
Genstand (eller Hensyn) er et personligt Stedord eller ej: Men nu
kaldte mig min Pligt „Skibsjourn."; Omsider nærmede sig Obersten
„Skibsjourn."; „Tag dem med Jer!" afbrød ham Carsten Holm B 23.
B. ynder at indskyde en Tidsbisætning mellem Grundled og Omsagn
i en Hovedsætning: Slenitz, da han saae, Tellingstedterne angreb,
raabte til sine Tropper B 61; Smith, saasnart han seer den, drejer
sig B 120; o. s. v.
I en Bisætning indtager i Nutidsdansk 1 et Biord (eller et biordsagtigt
Udtryk) gærne en anden Plads end i den tilsvarende Hovedsætning:
Biordet s.taar i Hovedsætning helst efter Omsagn, men i Bisætning
helst forved Omsagn. Hos B. har Biord (eller biordsagtige