Danske Studier 1912

STRØGODS 57
gående fra vort sprogs litteratur herom anførte vidnesbyrd 1 skal jeg
endnu foje et. I Heibergs Nei bemærker Gamstrup træffende, at hvad
enten Link havde sagt at hvidt var sort eller at hvidt ikke var sort,
måtte Sophie svare nei. Og tilsidst må det være mig tilladt at anføre
et sted hos Lessing. I Emilia Galotti (2, 6) siger Claudia: „Wie wild
er schon war, als er nur horte, dasz der Prinz dich jiingst nicht okne Miszfallen
gesehen!" 2 . [Hermed kan sammenlignes en udtalelse af von
Brinkman i et brev fra 1805: „Om vi ej på två års tid aro brouillerade
med Preussen, så år det icke mitt fel" (Tegner, Från farfarsfars oeh
farfars fars tid 13), og en dansk bladudtalelse om et folketingsvalg: „Det
ligger ikke uden for det utænkelige, at Provsten bliver den, der samler
Regeringsvenstres Stemmer om sig".]
En ejendommelig sammenmeltning af „Nu har jeg aldrig hørt så galt
for" og „Nu har jeg hørt det med" til: „Nu har jeg hørt det for"
findes et par steder hos Hertz (Dram. Værk. 4, 157, 215, 265; 16, 229;
18, 201); hos andre forfattere har jeg ikke truffet den. Ejendommelig
for ham, i ethvert tilfælde ikke sjelden hos ham, er også brugen af
forsi = endnu i en forbindelse som denne (Dram. V. 10, 185): „Mad. Armand
: Det hændte hvert Oieblik, at man ringede paa hos mig istedenfor
hos hende. Jeanette: Ja det hændte forst iforgaars". Jfr. 7, 192; 9,
109; 10, 162, 279, Stemn. og Tilst. 339. Udtrykket er let psychologisk
forklarligt: det som er foregået sidst, træder forst frem for bevidstheden.
En sprogbrug som ganske særlig har vakt den omtalte forfatters
harme er anvendelsen af mistænkelig i betydning af nærende mistanke.
Der anføres sexten exx. herpå, dels tagne fra danske og norske forfattere:
Hauch, H. F. Ewald, Schandorph, Magdalene Thoresen, Bjornson, John
Poulsen, dels fra avisartikler, derimellem en af Herman Trier, en af
Pingel. Det vil være let at forøge den lange række citater med en
endnu storre, tagne af litteraturen fra Holberg til Bergsøe, hvor ordet er
brugt i samme betydning og det deraf afledede substantiv i overensstemmelse
dermed. Men netop i denne store masse af exempler ligger
der en opfordring til at undersøge, hvorvidt virkelig den stærkt dadlede
brug af ordet er forkastelig, hvortil ganske naturlig knytter sig en lignende
med hensyn til mistænksom og det deraf afledede substantiv.
At mistænkelig tidligere har været brugt både i den betydning som
nu er den almindelige og i den hvor der nu siges mistænksom, kan
sees af Coldings Dictionarium Herlovianum (1626), hvor det hedder:
„mistænkelig suspiciosus, suspicax", og af Grams Nueleus Lati
nitatis (1744), hvor suspiciosus gjengives ved „mistænkelig, mis-
1 Jfr. også det ikke sjeldne: „Man kan ikke nægte andet end", som jeg
ikke kan huske at have truffet på tryk. På latin siges lige godt Dici non
potest quin og Negari non potest quin.
a Afdøde professor Oppermann anførte en gang på en forelæsning dette som
exempel på hvorledes man kan sige lige det modsatte af hvad man mener,
således at dog enhver forstår det. Han bemærkede, at ingen af tragediens
commentatorer havde stødt an ved stedet. [Senere har dog Polle omtalt udtrykket
i forbindelse med flere lignende (Wie denkt das Volk ilber die Sprache,
2. Ausg. 19 tig.).]