Danske Studier 1912

180 GUDMUND SCHUTTE
er Goternes første Konge efter deres Vandring fra de historiske Bopæle
ved Weichselmundingen til Sortehavsegnene; hans Kongetid henlægges af
Jordanis til Midten af d. 3. Aarh. e. Kr. Den store Tildragelse i Ostrogothas
Liv er hans Sejr over Gepiderne, hvis Konge Fastida angriber
Goterne for at tilrive sig en Del af deres Omraade; Valpladsen er ved
Byen Galtis nær Floden Auha. Endvidere hører vi om Ostrogotha i den
Liste, hvori Goterdronningen Amalasvintha opregner sine kongelige Forfædre
og deres Dyder. Det hedder, at Ostrogotha udmærkede sig ved
Taalmod. (Gassiodorus, Variae 11). Hans Søn kaldes hos Jordanis
Hunuil; h'et er uægte, ligesom i Hermanaricus, da Kongeættens Navne i
den ældre Tid stavrimer paa Vokal.
I den episke Hof- og Statskalender Vidsid hos Angelsaxerne dukker
Ostrogotha og hans Søn op igen. Han kaldes „Eastgota, den kloge og
gode, Fader tilUnvén". Egenskaberne „klog og god" synes at genspejle
Egenskaben „Taalmod".
Ved Navnet Ostrogotha maa vi ifølge Sagens Natur rejse det Spørgsmaal,
om her ikke kan foreligge en Opnævner (Eponym).
Det kan. være passende at citere, hvad der skrives herom af den
sidste, der har drøftet Spørgsmaalet, nemlig Ghambers; se hans udmærkede
Bog „Widsith" S. 236-37.
„Imod Ostrogofhas historiske Tilværelse kan man fremhæve:
(1) Hans Navn, der seer mytisk og eponymt ud, ligesom Kong Dan
hos Danerne, Hvicca hos Hviccerne;
(2) Savnet af tilfredsstillende samtidig Hjemmel. Men (1), paa den
anden Side skulde vi vente, at Ostrogotha som Opnævner havde staaet i
Spidsen af Stamtavlen. Kun hans Egenskab af historisk Person kan
forklare, at han kommer saa langt ned i Listen. Vi kan ikke erklære
en gottonsk Høvding for mytisk, bare fordi hans Navn svarer mærkelig
nøje til hans Løbebane. Dengang han fik sit Navn, var det Meningen,
at det skulde vorde saaledes. Navnene Airmanareiks, Alareiks, Thiudareiks,
Gaizareiks passer nøjagtig til de Erobrere, der bar dem. En Tronarving,
maaske født paa et Tidspunkt, da de nationale Følelser gik højt,
kunde meget vel være bleven kaldt Østgoteren. Theuderik kaldte en
af sine Døtre Ostrogotho. — — — — (2) Jordanis og Cassiodorus er,
trods deres sildige Levetid, mærkelig overensstemmende i deres Omtale
af Ostrogotha. Naar vi tæller Slægtleddene tilbage i Stamtavlen (hos
Gassiodorus), skulde vi vente at finde ham, hvor vi faktisk møder ham
(hos Jordanis), nemlig ved Midten af det 3. Aarh. — Der synes at være
al mulig Grund til at godtage Ostrogotha som en historisk Person; og
dette gøres uden Tvivls-Yttring af Gibbon, Dahn, Mullenhoff og Hodgkin".
Ghambers henviser dog til min modsatte Opfattelse, „Oldsagn om
Godtjod" 152—153, og det tykkes mig, at hans Indvendinger ikke er
rammende. Jeg har paa det citerede Sted samlet en hel Række Paralleler
til Opnævneren Ostrogothas Stilling midt inde i Stamtavlen. Jeg har
fremhævet, at den ældste Navneskik forbød at bruge hjemlige Opnævnere
som virkelige Menneskenavne; først Goterkongerne Theudemer
og Theuderik den store brød denne Skik. Endelig har jeg stærkt under-