Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ANDERS PEDERSEN 109<br />
gamle mand nu en velfortjent hvile, sysselsat med afhandlinger om det<br />
danske havebrugs historie og med ømhed fredende om sønnens minde.<br />
I6V2 år gammel blev Anders Pedersen student (1897); i sin skoletid<br />
havde han haft megen lyst til at lære hebraisk, og nu lærte han ved<br />
selvstudium så meget, at han samtidig med filosofikum tog hebraikum<br />
(med udmærkelse). I 3 år forberedte han sig til skoleembedseksamen<br />
med dansk som hovedfag og latin og græsk som bifag, men opgav så<br />
resolut bifagene og tog i novbr. 1903 magisterkonferensen i nordisk<br />
filologi. Før dette tidspunkt havde han begyndt at studere sanskrit,<br />
arabisk, armenisk og slavisk, senere kom hertil de finsk-ugriske sprog.<br />
Et rejsestipendium satte ham i 1906 i stand til at foretage en rejse til<br />
Stockholm og Finland.<br />
I 1900 flyttede Anders Pedersen ind på Regensen, og nogen tid<br />
efter endt ophold der fik han Borchs kollegium. Da der ikke syntes<br />
at åbne sig nogen vej for ham i København, tog han (april 1907)<br />
mod pladsen som registrator (på dansk: skriver) ved landsarkivet i Viborg<br />
— på en yderst tarvelig gage. 1909 søgte han en assistentplads i rigsarkivet,<br />
men kom ikke i betragtning. I novbr. 1910 havde han et sammenstød<br />
med sin højeste foresatte, hvad der nødte ham til at vige pladsen.<br />
I februar 1911 rejste Anders Pedersen tilbage til København, fuld<br />
af arbejdslyst. Men da havde han kun få måneder tilbage at leve i. I<br />
Viborg var han to gange bleven kastet på sygelejet; den tilsyneladende<br />
kærnesunde unge mand var angreben af en snigende tuberkulose. Og<br />
dog tegnede alt så lyst til at begynde med: han fik universitetsstipendium,<br />
levede i en kres af trofaste venner, der forstod og skattede ham, og<br />
inden årets udgang skulde disputatsen være færdig. Men i begyndelsen<br />
af oktober blev han angreben af blodstyrtning og udåndede på Øresundshospitalet<br />
(29. okt. 1911). Han ligger begravet på Ringsted kirkegård,<br />
hvor venner og studiefæller rejser ham et synligt minde.<br />
Om Anders Pedersens videnskabelige virksomhed og dens betydningkan<br />
jeg fatte mig kort. Ved hans død erkendtes det fra alle sider, at<br />
han havde givet de bedste løfter, og at man turde have næret de største<br />
forhåbninger, ifald han havde levet. Det må være mig tilladt at citere<br />
en anbefaling, som prof. Axel Kock gav ham i 1910: „.. . Mag. art.<br />
Anders Pedersen ar enligt min mening en varkligen framstående språkforskare<br />
... ar icke blot en kunnig, utan — hvilket mera Ur — en<br />
mycket skarpsinnig vetenskapsidkare, som med stor iakttagelses- och<br />
kombinationsformåga på ett synnerligen lyckligt sått forenar sunt omdome<br />
och vetenskaplig kritik. Kombinationen av dessa goda egenskaper, hvilka<br />
tyvarr icke allt for ofta forenas hos en och samma person, gor att jag<br />
icke tvekar karakterisera Mag. art. Anders Pedersen såsom en bland våra<br />
dagars mest lovande yngre nordiska språkforskare ..." Disse udtalelser<br />
blev tiltrådt af proff. Wiramer og Dahlerup. ,<br />
1 omfang udgør de af Anders Pedersen offentliggjorte afhandlinger<br />
ikke meget. Det meste findes i Arkiv for nordisk filologi („En grænsedialekt".<br />
— „Dansk og urnordisk akcentuering"), i <strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong><br />
(„Nogle normanniske lydforhold") og i Nordisk Tidsskrift for Filologi (et