Danske Studier 1912

166
MARIUS KRISTENSEN
Efter at jeg således havde ændret kortet og udarbejdet en
væsentlig forskellig tekst og skrevet ordlisten ud, gik det hele på
ny til Bennike, som nu malede det endelige kort og gennemgik
min tekst. I dette tilfælde har hans rettelser været få. To steder
er 0. Hanherred rettet til Hanherred og i en fodnote er der gjort
en formel ændring. Så nådigt er jeg langtfra altid sluppet, ofte
er hele stykker noteret til omskrivning (især forkortelse af det
sproghistoriske), og der har været anstillet ligefræm jagt på fremmedordene.
Dette har, ved at tvinge mig til endnu engang at
gennemarbejde stoffet, utvivlsomt bidraget til storre klarhed, men
det har ikke været let altid at nå målet.
Denne gang slap jeg som sagt let, og efter at paragraffen var
forsynet med skriftangivelse kunde den så gå i trykkeriet. De tre
korrekturer har vi fordelt således, at jeg har læst 1. korr. efter
mskr., Bennike uden mskr., 2. korr. omvendt, 3. korr. har jeg i
reglen læst alene. Men selv den femdobbelte korrektur har desværre
ikke kunnet hindre trykfejl i at komme ind.
Jeg mener da i det hele at kunne hævde, at vi har vist stor
omhu for, at ingen letsindig udtalelse er kommet ind i værket.
Intet er trykt, hvor vi ikke har været enige om indholdet, for så
vidt vi har kunnet kontrolere det. Men der er ting, som kun
den ene af os har vidst, og hvor den anden så har taget det i
god tro. Dette har ikke kunnet undgås, da vor viden har haft et
forskelligt omfang. Dog gælder dette intet hovedpunkt, og har
der været en tvivl, har vi altid søgt at få den hævet.
En sikring med hensyn til pålideligheden vilde det naturligvis
have været, om vi kunde have optrykt vore ordlister fuldstændigt
eller i meget rigeligt udvalg. Vi har imidlertid ikke kunnet gore
det af flere grunde.
Enhvær bruger af kortværket vil sikkert være os taknæmme-
Iig, fordi vi — på grund af det valgte format — har kunnet
trykke ordlisterne retvendt, så at man aldrig behøver at dreje
bogen om til siden for at læse dem. Da man ofte har anledning
til at foretage sammenligning mellem teksten og ordlisterne, er
dette en stør lettelse. Men selv vort brede format har sin grænse,
og kun en enkelt gang, hvor forholdene endda særlig lettede en
sådan fræmgangsmåde (s. 43), har vi delt en ordliste på to „linier".
En meget bred ordliste bliver let helt uoverskuelig. Det er meget