Danske Studier 1912

FRA DEN FINSKE FOLKEVISEDIGTNING
AF
F. OHRT
I. To finske Ridder dig tninge x .
Den Strom af Middelaldersviser som fra de store evropæiske Lande
naaede det skandinaviske Norden, standsede ikke heroppe
sit Løb mod Nord og Øst. Fra Sverig fuldendte den sin Vej ved
at gaa over Østersøen og paa vestfinsk Grand omplantes i et
ikke-indoevropæisk Tungemaal, samt herfra dels kroge sig om
den finske Bugt ind i Ingermanland, dels under ny, fantastisk Udformning
arbejde sig helt op til Nordfinland og Dvina Len. Selve
den vestfinske, episk-Iyriske gamle Digtning, hvoraf forholdsvis lidet
er bevaret, frembyder da fra skandinavisk Synspunkt Interesse ved
sin nære Tilknytning til vort Nordens Æmner, eller dog, hvor
Indholdet er nyt, vor hele Forestillingskres. Anderledes med Formen.
Mens vi i sin Tid lod vore gamle stavrimede Hæltir fare til
Fordel for Visestrofen, tog Finnerne anderledes paa Tingen. Iforvejen
maa de have haft en hjemlig Digtning, forlydsrimet, i firefodet
trokæisk Metrum, og i denne gamle Form støbtes hvad man
optog fra Svenskerne og hvad man selv digtede videre. Først
langt ned i 17de Hundredaar lægger man sig i Vestfinland efter
Viseformen.
Her skal kun to Kvad tages for: det ene, storre, ret sent opstaaet
i selve Vestfinland og regnet blandt finsk Digtnings Perler,
— det andet en almen-evropæisk Sang, modtaget fra Sverig, kendt
i Danmark 2 .
1 .Elinas Død* og „Brudens Død" er noje granskede i Julius og Kaarle
Krohns „Kantelettaren tutkimuksia" (Folkevjseundersøgelser) 1900, der danner
Grundlaget for nærv. Fremstilling.
2 Andre Prøver paa gammel vestfinsk Folkedigtning i min „Ritvala
Helg" (Sorø Skoles Program 1906).
Danske Studier 1912 5