Danske Studier 1912

STRØGODS 59
i hans bekjendte værk: „Enstydige Danske Ords Bemærkelse" % 231;
han bemærker, at der undertiden tages fejl af dem som af andre ord hvis
betydningsforskjel beror på endelserne, og at det synes at en sådan fejltagelse
altid vil vare ved. Rahbek, der flere steder havde brugt mistænkelig
i betydningen: nærende mistanke (som f. ex. i Den danske Tilskuer
1792, 740: „Det er kun Regenternes onde Samvittighed, der gior
dem feige og mistænkelige"), lader 1794 i det nævnte ugeskrift 263
„Gudinden Dana" gjennem sine „gamle og troe Tienere" Frederik Rostgaard
og Hans Gram afgive en kjendelse hvor, uden at Sporon nævnes,
den af ham opstillede forskjel udførligt godkjendes.
Hos en række af vore betydeligste forfattere, særlig digtere, i det
nittende århundredes forste halvdel vil man kunne finde mistænkelig i
betydningen nærende mistanke, i den anden findes det vel, men sjeldnere,
ligesom også mistænksom er sjeldnere, men trænger efterhånden igjennem 1 .
Oehlenschliiger har mistænkelig i den forst angivne betydning mindst tolv
steder, således i Aladdin, hvor (Liebenb. udg. 1, 78) Mustapha klager
over, at sOnnen skiller ham ved al næring hos „de rige, de mistænkelige
Kiøbmænd", i Baldur hiin Gode, hvor (3, 201) Loke siger til Hødur:
„Du est, som alle Svage, for mistænkelig", i Carl den Store, hvor (8,
193) Pipin sporger: „Saa streng? saa tvivlsom? saa mistænkelig?" og
Carl svarer: „Ei af Natur er jeg mistænkelig, Langt meer jeg gierne
troer alt Godt om Folk." I den anden betydning har jeg hidtil kun fundet
det eet sted hos ham, hvor sammenhængen, som i det s. 58 anførte
sted hos Ewald, udelukker al misforståelse, nemlig hvor Dronning Margrethe
(9, 217) siger til Ragnhild: „At du ham bringer, det gior Sagen
meer Mistænkelig". — Blicher skriver f. ex. (Nov. 7, 169): „Han var
ligesaa varsom og mere mistænkelig end jeg"; et særlig mærkeligt sted
hos ham findes i Vestlig Profil 97: „Hvorfra dette hæsuge Træk af
Mistænkelighed i Bondenaturen?", lidt ovenfor er i samme betydning
brugt „Mistroiskhed — diplomatisk Forsigtighed 11 , og en halv side længere
hen mistænksom Forsigtighed. — Ingemann skriver (Event, og Fort. 2, 66):
„Dit forsigtige mistænkelige Blik seer Plan og listig Hensigt, hvor jeg
kun seer Ubetænksomhed og hensigtsløs Aabenhjertighed"; i Prinds Otto
har han (2, 317—318) med kort mellemrum brugt adjectivet i den ene,
adverbiet i den anden betydning 2 . — Blandt flere steder hos Hauch skal
jeg anføre Vilhelm Zabern 181: „Mislænkelighed var hos hende vorden
en Sygdom; i den uskyldigste Handling anede hun et Tegn paa Ringe-
1
Ved fra Forf. t. Hverdagshist. 5, 50 at anføre „skjondt han med
mistænksomme Oine fulgte Datterens Bevægelser" bemærker Levin, hvis samlinger
jeg skylder mange bidrag til disse blade: „mistænksom kommer nu stærkt
i Brug, da mistænkelig vrages*. Forfatteren har dog ikke vraget det 8, 220,
hvor det hedder: „Man kan rigtignok blive mistænkelig imod Fader".
! På
en lignende måde hedder det i Landsbybørnene 3, 125 med endnu mindre
mellemrum: „Altsaa her var hun besmittet, falsk — troløs — et foragteligt
Væsen", derpå i samme replik: „Jeg seer Dem aldrig meer, hvis De ikke lover
mig, at De aldrig siger et ondt eller foragteligt Ord om min Moder". Og i
Event, og Fort. står 5, 8 lunefuld — fuld af luner, men 13 (i samme fortælling)
= fuld af lune. Jfr. prof. Heibergs bemærkninger i Nord. Tidsskr. for
Filologi, 3die Række 4, 158.