Danske Studier 1912

34 HENRIK DSSING
der er ikke længere til Rom, end at jeg jo paa nogle faa Maaneder
kan vinde baade hen og hjem B 79; dog ikke stærkere, end at en
Fugl jo sønderrev det „Ravnen". — Bisætning efter en nægtende
Hovedsætning kan have baade jo og ikke: jeg seer ikke, hvorfor jo
eet for Munke ikke er lige saa godt B 78.
En overflødig Nægtelse har B. i: Fattige ere de langt fra ikke
„Firkl."; at de langt fra ikke vare saa slemme E 141; han var langtfra
ingen „Buck"; Præsten var langtfra ingen Spøgefugl.
Gammel Bøjning af et Biord: Krigen kom nærmer og nærmer
A255.
Orddannelse.
I den Maade, hvorpaa Ord afledes af hinanden, afviger B. i en
Del Tilfælde fra det nu brugelige.
I Udsagnsord forekommer Forstavelsen be i noget større Udstrækning,
end nu er Tilfældet: den belovede Morskab E 163; bespækket
A 262; Sangen besluttes B 92 (slutter); beklapper (klapper ad)
„Eva"; beiner sig (er ivrig for) „De tre Klokker"; i „Fiore og
Fioretta" forekommer: bespurgte, betæmmede o. s. v. for at gøre Sproget
gammeldags: smaa Skjød eller Flasker, bebræmmede med „Vinh.
og Herrem."; For det første . .. behjælpe i Eder vel med Lidt „Livø";
bemosset „Maskeraden"; ubehindret „Rodiseri"; benøje sig (nøjes) „Min
Tidsa." 94.
Forstavelsen an forekommar i flere Tilfælde, hvor vi nu enten
ingen Forstavelse har, eller ogsaa en anden: anrykkende B 36; anbetroede
B 36; Ved Hjælp af Maaneskinnet anerkendte (opdagede)
denne „Jydsk Mordbr."; Forstavelsen for: forskikket og forhjælpe,
bægge i „Fiore og F."; bortforauctionere „Nisseavisen"; paa hvilken
To . . . kunne forrummes „Rødstenen"; denne formærkes ikke „To
paa een. H.".
Erkendte for betyder tit kendte som, genkendte som; erkendte for
de saakaldte A242; snart erkendte vi det for Dansemusik „Firkl.".
Som Jydsk har B. Afledningsendelsen re i: da knaldrede Geværer
„Den d. Mand"; stængret „De tre Helligaftener".
Nordiske Ord afledet med Endelsen ere: skatterer D 180; har vel
lysteret i Herberget hos Karlene „Bettef."; lysterer A 214.
Kantre A 268 og fastne siger B. i Stedet for kæntre og fæstne.
Usædvanlige Sammensætninger har han i: henregner „Fire Perioder"
; de opildede Øjne „Livø"; den opskrækkede Præst „Jydsk
Mordbr."; misanbefalede „Knipleri."; forblander (= sammenblander)
E 105.
B. gaar med Sammensætninger af Smaaord og Udsagnsord langt
videre end Nutidsdansk; saadanne sammensatte Udsagnsord faar ofte