26.07.2013 Views

Danske Studier 1912

Danske Studier 1912

Danske Studier 1912

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

142 NAVNEFORSKNING<br />

fart, kom ned i en mose el. eng med mosedynd og blev siddende fast,<br />

så de ikke kunde komme op ved egen hjælp; når de da blev fundne,<br />

sammenkaldtes ofte 20—30 stærke mænd, som forsynede med reb, vognfjæl<br />

o. a. samledes om at redde de fastsiddende dyr; det var et svært,<br />

næsten farligt arbejde; rebene blev anbragte om køernes horn, lagte som<br />

seler om legemet, hvor man kunde komme til, og man søgte da at hale<br />

dyrene op på de medbragte vognfjæl; det kunde stundom vare mange<br />

timer, inden det lykkedes, og dyrene kunde da være i hoj grad medtagne<br />

og ilde tilredte.<br />

II. Landets udseende i fordums tider.<br />

Danmark har vistnok fra istiden af været oversået med storre og<br />

mindre klippestykker, erratiske blokke; hist og her findes tæt sammenpakkede<br />

grus- og stenmasser, som . antages at være endemoræner fra<br />

gletschere.<br />

Især de løst henliggende og storre blokke slæbtes jo allerede af<br />

stenalderens folk sammen til de bekendte begravelsesrum, jættestuer eller<br />

som de nu i Bjerre herred kaldes „stenovne" [sdfn o'w'n, flt. sd(n o'wn]<br />

af en fjærn lighed med en bagerovn; senere brugtes en del klippeblokke<br />

til runestene; i en nyere tid er så et meget stort antal af de smukkeste<br />

kæmpehoje udgravede, og stenene kløvede og bortførte til opførelse<br />

af kampestensbygninger, og den samme skæbne har ramt en del<br />

runestene.<br />

Mange af de mindre sten slæbtes sammen til stendiger om marker,<br />

langs veje og f. eks. om kirkegårde; også disse stendiger er bleven og<br />

vil blive borttagne for stenenes skyld, men en del findes dog den dag i<br />

dag rundt omkring i herredet her og vel i store dele af landet.<br />

Men — hvad nu landets udseende i en tid der ligger 500—1000 år<br />

tilbage, angår (her tænkes altså på en tid, da der væsentlig var de samme<br />

landsbyer som nu, og landet i det hele var nogenlunde tæt befolket, og<br />

de følgende bemærkninger gælder specielt Bj. h., om end meget deraf<br />

godt kunde overføres på andre, især frugtbare dele af Danmark) da kan<br />

man dels af stednavnene og især af dem, men også af endnu bevarede<br />

pletter slutte sig til, at hele herredet har været opfyldt af småskove, kær,<br />

mosehuller og andre vandhuller, så man f. eks. kun på hqjtliggende og<br />

ryddede bakker kunde overse storre landstrækninger.<br />

Marker og veje var omgivne af jorddiger med levende hegn, hvoraf<br />

en del rester endnu er tilbage, men som år for år formindskes, til skade<br />

for resten af vegetationen på marken.<br />

I og ved disse vandhuller (flir), mosestrækninger (mu(O)s), engdrag<br />

(si.k, må'), i disse tætte krat og småskove 1 udfoldede sig en rig og herlig<br />

flora, som igen betingede et vrimlende insektliv og så atter afgav livsbetingelserne<br />

for insektædende fugle og småpattedyr. At alle disse mer<br />

el. mindre utilgængelige steder var befolkede med vildt, også storre rovdyr,<br />

derom har stednavnene også talrige vidnesbyrd.<br />

1 hæld, skåiv, haw'.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!