Danske Studier 1912

EFTERSLÆT Til, LOKE-MYTERNE 91
min artikel kunnet føre adskillige af dets oplysninger til gode; men en
samlet redegorelse for bogens stræben og en vurdering af den må nok
dog være på sin plads.
Forfatteren, der ikke for er optrådt med mytologiske undersøgelser,
har især sat arbejde ind på yderligere at oplyse den nordiske folkeoverleverings
Loke-skikkelser. Han har om selve „Lokke" eller „Lokje" adskillige
nye meddelelser, endogså fra utrykte kilder, og han efterviser i
stort omfang lignende træk hos andre af folketroens væsner. Som samlerværk
har dette arbejde da uomstridelige fortjænester.
Som det sikreste af dets resultater må jeg fremhæve at der nu er
leveret bevis for det som jeg i min forrige Loke-afhandling fremstillede
som sandsynligt: at „Lokki som drillende natlig vætte" ikke er en
egen type, men må henføres til „Lokki som arnevætte", nemlig som udslag
af hans nisseagtige væsen.
Som tydeligst vidnesbyrd kan det fremhæves at man i Dalarne
(Elvdalen) har et overnaturligt væsen askfisen der puster i asken så den
hvirvler op, som „skyder" når det knager i brændet, og som bruges til
at skræmme uartige børn med. Her findes foreningen af arnevætte og
kysende væsen i den simplest mulige form.
Dr. Gelander vil imidlertid ikke blot give nye oplysninger om folketroens
Lokki. Han har en hel „opfattelse" af den mytiske Loke, og han
støtter den gennem en omfattende bekæmpelse af andre meninger. Da
mine mindre afhandlinger om Loke er de nærmeste forgængere, må de
i hojeste grad holde for, ikke blot for så vidt som han bygger på dem,
men også for hans kritik.
En hel del af denne gendrivelse kunde sikkert være spart. Den
„Olrikska teorien" om Loke som oprindelig ildgud eksisterer nemlig ikke.
Mine småafhandlinger betegnede sig udtrykkelig som forløbere for en ny
samlet behandling af æmnet; og jeg havde i alt fald antydet at jeg ikke
deltog i den gængse søgen efter en enkelt „grundbetydning" af Loke.
Det havde da været hensigtsmæssigere at vente med polemikken mod
mit standpunkt til det forelå udtalt 1 .
Denne hang til at kæmpe mod vejrmøller fortsætter sig ret stærkt
igennem bogen. Forf. anvender halvandet kapitel til at bevise, at eddamytologien
betragter Thjalfe som Thors sædvanlige ledsager; „enligt Olrik
år det Loke som har den ursprungliga hemortsråtten i de vastnordiska
bygderna" (s. 90). Der står ikke et ord herom i min artikel; der står
at vi har holdepunkter for at betragte Thor med Thjalfe som hjemme i
Sverig, og at Thor-Loke-myterne har deres ældste form i landene hinsides
Østersøen! Det er forfatteren selv der slutter, at hvis Thjalfe var
svensk, måtte Loke være norsk.
mytiske væsen forst har heddet Lochder, og kun ved indvirkning fra lodder
(skælmsmester) har fået sin nuværende form. Men dette vilde ikke forklare
formen Loeke. * For en ordens skyld må jeg tilfoje at jeg i en gammel
leksikonsartikel — inden jeg begyndte mine mytologiske undersøgelser— har
fremstillet den gængse ild-opfattelse. Men min videnskabelige behandling har
udtrykkelig taget afstand.