Danske Studier 1912

I
134 FRA SPROG OG LITTERATUR
8. Om der falf nogen metal for och selsam stene, bade edele och
andre gemeen.
9. Adskillige fisk som kan flais och tørris vdstoppit. som flyende fisk
ved cabo Bonæ spei, och andre. De som er saa store at de icke
hele kan føris, da it hoffuit, svantz, finne eller been deraf, som af
Manati 1 , Reversus 2 . etc.
10. fremmede slags fugle vdstoppit, eller ochsa nebbene och fødderne
der af, om de selffuer icke kan ware och holde sig. Emeu 3 ,
Topav*, etc:
11. selsame, Musceler 6 , slanger, och krybende diur
12. Andre diur, markatter. Aber, etc: Der som de ere smaa och kunde
føris levendis. huis de døer paa skibet flaa dennom och stoppe
huden. Er det store diur, da deris horner, klower, Rumpe, been,
tender. Horner af det diur som Bezaar 6 voxer i. Elephanter
Rompe. Rhinocerotis horn, och hud, crocodiler etc:
13. Balsamer och andre deris medicin.
14. konstige giort, af tree, steen, jord. Pallakins 7 , kleder, tepper etc:
16 8 Adskillige sorter af mønt
17. Papier och bøgger, skrifft, paa adskillige steder. Alphabeter, vocabularier
etc: Landtafler paa china etc:
klaret, hvilken Plante der gav Gummigut. Men det er ikke desto mindre tvivlsomt,
om Bontius har set Planten. [Geoffroy: Traité de la matiére médicale.
Tome IV Paris 1743. S. 298 ££.]. Det er da forstaaeligt, at Worm kunde ønske
denne Plante til Undersøgelse. ' Skønt Pattedyr regnedes Manaten længe til
Fiskene, og man undrede sig over dens Haarklædning, et hos „Fiskene" enestaaende
Fænomen. Dens Historie kan efterses hos Geoffroy: Traité de la mat.
med. XV S. 194 ff.
5 G. Charleton: Onomasticon Zoieon. Lond. 1668. 4° nævner
S. 124—126 „Fiske" [?] af dette Navn. » Af Emuen ejede Worm kun en eneste
Fjer. („Mihi ex hac ave non nisi pluma est unica". Mus. Wormian. S. 293).
* o: Næsehornsfuglen. Hele Fuglen var endnu ikke bragt til Europa. Ole
Worm ejede et Kranium. Mus. Worm. S. 293). 5 Saaledes mener jeg at
maatte læse Ordet. Der har først staaet: Muscelerer; men de 2 sidste Bogstaver
er overstregede. Ved Musculi, paa Dansk „Muschler" eller „Skelfisck" betegner
Museum Wormian. S. 255 forskellige Muslinger. 6 Bezaar, oftest kaldet Bezoar
var dyriske Concretioner {„Stene"), der paa Ole Worms Tid nød stort Ry for deres
formodede medicinske Egenskaber. Om Bezoar-Stenene, saavel de orientalske
som de derfra vidt forskellige occidentalske, existerer der en hel Litteratur.
Til de bekendteste Bøger bører: Laurentius Gatelanus: Tractat Vom BEZOAR
Stein, Dessen Vrsprung, Natur, Tugenden ... Franckfurt a. M. 1627. 8° og
Caspari Bavhini ... De Lapidis Bezaar ... Ortv ... Liber ... Basileæ.1613. 8vo.
Desuden indeholder enhver Zoologi og Pharmacope fra 17. Aarh. noget om
Bezoar-Stenene. — Dele af det orientalske Bezoardyr var Sjældenheder. Thomas
Bartholin har i Neapel set Horn og Haar deraf (Th. Bartholini: de peregrinatione
medica ... Hafn. 1674. S. 25.) Det gottorpske Kunstkammer ejede i
1666 Bezoar-Dyrets Horn. (Adam Olearius: Gottorfflsche Kunst -Cammer.
Schleszwig 1666 4°. Tavle IX fig. 7.). — Museum Wormianum indeholder ingen
Del af Bezoar-Dyret (naar bortses fra Stenene.) — Om et Bæger af occidentalsk
Bezoar i Nationalmuseet se: „Fra Arkiv og Museum" Bd. 1. S. 567 ff.
T for­
klares (Mus. Worm. S. 141) som Bærestole, anvendte paa Malabarkysten.
8 § 15 mangler.