Danske Studier 1912

F. OHRT 157
Her ved Riga (eller Volmar) beder han om (01 og) Brød til
sit udmattede Mandskab, men afvises af „Polakken". Saa lader
Jakob Skytset spille, og Polakken beder om godt Vejr, Borgnoglen
bringes paa et Fad, og der loves fuldt op af Levnedsmidler. —
Sangen gemmer Mindet om Gustav Adolfs Belejring af Riga 1621,
hvori de la Gardie ogsaa tog Del. Dens Hjemsted maa være hos
de lutherske, svensksindede Kareler mellem Viborg og Kecksholm
(ved Ladoga).
Ejendommeligt og vemodigt er det at se — et Udtryk for den
Splittelse i den finske Stamme som vedvarer den Dag i Dag — at
de græsk troende Frænder mod Øst og Nord (Østkarelen, Olonets,
Dvina Len) kun ved at gore Venner til Fjender og Fjender til
Venner kunde optage denne huriigt almenyndede Sang: Den sejrrige
Helt blev nu Russerzaren efter Folkets Hjærte, Ivan den
Skrækkelige (senere stedvis igen ombyttet med Peter den Store),
der rykker frem mod Viborg og tvinger den svenske Kommandant
(Kruus) til at lukke op. Ellers er Sangen væsentlig forbleven den
samme; som Følgelinie til „Peter den navnkundig Konning" kan
man endog træffe „ædelig Herre Jakob Pontus"!
4. Kong Karl.
Og saa endelig den Mand der førte „den store Ufreds" lange,
haarde Tid over Finland og tilsidst voldte ny statslig Splittelse i
Folket, langvarig aandelig Dvale for dets østlige Del — hvorledes
er han bleven domt i den finske Almues Sang? Af Æventyrglansen
fra Polen og Tyrkiet kan intet ventes trængt op til det fjærne
Nordøst. Men ikke engang Narvadaaden har man mindedes. De
svensksindede Finner tier om ham 1 . To Runodigte fra den nordiske
Krig er dog komne til os, begge de omsungne Hændelser
var ulykkelige for Svenskerne, begge foregaar i Ingermanland, ved
ingen af dem var Karl XII personlig med. I det ene Kvad (om
Georg Lybeckers Lejr i Soikkola 1708) nævnes da heller ikke
Kongen; men i det andet er han gjort til den handlende Person;
det der ligger til Grund er væsentlig de mislykkede Forsøg i Maydells
Kommandotid mod Petersborg og Kronstadt 1704—06. Fra
Ingermanland, hvor kun ret lidet deraf nu er bevaret, er dette
sidste Kvad naaet helt op til Dvina Len og her meget ejendomme-
1 Calamnius' og Lithovius' Runodigtninger ser jeg bort fra; det er Kunstpoesi,
forfattet af dannede Mænd.