Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
F. OHRT 155<br />
paa det, Levnedsbogen veed ogsaa, at Henrik var Englænder (vor<br />
Variant: fremmed Land). Paa den anden Side ejer Kvadets Fortælling<br />
jo ikke liden folkelig Naivitet — mulig ogsaa Træk af<br />
folkelig Magi, hvis ellers Jærndyrene paa Slæden skal tænkes som<br />
en Art Tryllemidler.<br />
Den tavastiske Variant giver den mærkelige Oplysning at<br />
Henrik var fra Kali-må. Dette har man for forstaaet som<br />
Gaeli-ma (Gælerland, Wales), altsaa en rent lærd Notits; Setålå<br />
(Finn. ugr. Forsch. X 75 fl.) har paavist, at det maa stamme fra<br />
et andet Kvad (Kalev. XXXI 1 fl.), der har en lignende Indledning:<br />
Brødrene Kalervo og Untamo vokser op hver sit Sted; formentlig<br />
er Navnet her en folkelig Tydning af Kaiand (opfattet som Kålland,<br />
finsk Kaalimaa), et vestfinsk Kystsogn, endnu i 16de Hundredaar<br />
svensktalende [saa vort Kvad kunde bruge det parallelt<br />
med Sverig]. —<br />
Det vilde haft Værd for os <strong>Danske</strong>, om finsk Folkedigtning<br />
havde bevaret en selv nok saa ringe Efterklang af det Korstog,<br />
som Knud VI (1191 — og igen 1202?) synes at have iværksat<br />
snart efter Hellig Eriks Tid til det atter afkristnede Finland l ; men<br />
dette er ikke Tilfældet. Heller ikke de to senere storre svenske<br />
Korstog er mindedes. Der ligger lang Tid mellem Henrikssangen<br />
og det næste Kvad i den „historiske" Række; og fra Legenden<br />
kommer vi ind i haandfast Virkelighed.<br />
2. Hertug Karl.<br />
Slutningen af det 16de Hundredaars sidste Tiaar var en oprort<br />
Tid i Finland. Adelen kæmpede dels med en Bonderejsning<br />
(Køllekrigen), dels med Hertug Karl (IX) og bukkede tilsidst under<br />
for ham. Bøndernes Selvfølelse var steget for en Tid. En udførlig<br />
Runosang, tilbleven i Bondekrese, skildrer den „gode Herre<br />
Hertug Karle's" hastige Sejlads til Aabo, og Slaget hvor Skytset<br />
dundrer og Adelsførerne flyr. Digteren veed særdeles god Besked,<br />
han kender Lokaliteterne og Høvedsmændenes Navne. Sympatien<br />
er helt paa Karls Side; han byder hojsindet Forlig, men afvises af<br />
Adelsherrerne („Finlands Tyre") og Kamiikerne („de forbandede<br />
Præstesonner af Aabo Skomagerslægt"). Nok saa friske og jævne<br />
i Tonen som denne lidt krønikeagtige Sang er følgende to smaa<br />
1 H.Olrik: Absalon II 97; J. Ruuth i det ny finske Videnskabsakademis<br />
Esitelmat ja poytakirjat 1910 S. 1—16.
Change language