You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
AT „SKYDE HJORTEN'" 127<br />
EN FASTELAVNSSKIK: AT „SKYDE HJORTEN".<br />
Bønderne i Vordingborg vestre landsogn, Knudsby, havde om fastelavnen<br />
en skik eller nogle løjer, de kaldte at skyde hjorten. En arbejdsmand,<br />
en lille før mand, var iklædt en fåreskinds kofte med ulden udad,<br />
men skindene var først klippede. Han havde et par grå vadmelsbukser<br />
på og et par gamle hvide uldstrømper udenpå skoene. På hovedet bar<br />
han en hue af samme slags som koften, og foran på huen var fastgjort<br />
et par mindre hjortehorn. På hænderne havde han hvide bælgvanter.<br />
Hjorten løb altid forud for selskabet ind i kålhaven ved den gård,<br />
hvor karlene skulde ind. Disse løb ind i haven og skød efter ham med<br />
løst krudt, hvorefter han løb til den næste gård. Ved hver gård blæste<br />
musikanterne et stykke. Det var jo forud bestemt, hvilken gård der<br />
skulde være den sidste, og i denne gårds kålhave blev hjorten så skudt;<br />
han lod sig falde om i kålen, medens alle skytterne affyrede deres bøsser<br />
mod ham. Derefter blev der spændt en hest for en stenslæde, hvorpå<br />
der var lagt noget halm og et gammelt dækken, og på den blev hjorten<br />
lagt og kørt hjem til gården, hvor gildet skulde stå om aftenen.<br />
I de forskellige gårde, hvor deltagerne så vel som musikanterne var<br />
inde, blev der budt spise- og drikkevarer, og adskillige steder vankede<br />
der en lille dans.<br />
Befolkningen der ude holdt længe ved deres nedarvede skikke. Nu<br />
er gårdene nedlagte og jorden lagt ind til en større forpagtergård.<br />
Maribo. J. Olsen.<br />
[Denne skik er, så vidt jeg véd, hidtil ukendt. Nærmest ved den<br />
ligger vel den svenske at skyde julebukken (omtalt Feilberg, Jul II 236).<br />
EN JULESKIK: AT „BREJSE".<br />
A.0.1<br />
I ældre tider var det skik på Hedeboegnen mellem Roskilde og København,<br />
at den som glemte at ønske „glædelig jul", når han kom på<br />
fremmed sted i julen, skulde til straf have over ryggen af manglestokken,<br />
hvilket kaldtes at blive „brejset" med „magleholtet."<br />
Kendes denne skik fra andre steder? og hvorledes er ordet „brejse"<br />
opstået?<br />
Bælum højskole. Hans Willumsen.<br />
[„brejse" er sikkert „brikse", slå med briks. M. Kr.\