26.07.2013 Views

Danske Studier 1912

Danske Studier 1912

Danske Studier 1912

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

VED AFSLUTNINGEN AF KORT OVER DE DANSKE FOLKEMÅL 169<br />

ikke er blevet draget alle de slutninger, som stoffet kunde give<br />

anledning til. Det væsentlige har været at give selve stoffet i en<br />

så vidt muligt absolut pålidelig form, og så har vi måttet overlade<br />

andre at drage slutningerne, hvor disse ikke lå så lige for, at vi<br />

ikke kunde undgå dem.<br />

Stoffet er da hovedsagen, og jeg må dærfor endnu sige noget<br />

om dette.<br />

Geografisk er det afgrænset til „de danske folkemål". At<br />

Sønderjysk skulde medtages i sit fulde omfang, har altid stået os<br />

klart. At der er huller i vor viden her som andensteds, har ikke<br />

kunnet undgås, men vi har efter bedste ævne bestræbt os for at<br />

få det så fyldigt som muligt, og som helhed er nok Sønderjysk<br />

noget af det bedst belyste i værket. Med hensyn til Skånsk stiller sagen<br />

sig anderledes. Mundtlige kilder har vi her kun i ringe omfang<br />

kunnet benytte (lidt har vi dog fået ad mundtlig vej), men hvad<br />

der forelå tilgængeligt i tryk, har vi så vidt muligt medtaget, dersom<br />

det angik det egentlige Skånsk. Hvor et skel er udelukkende<br />

skånsk, har vi dog ikke taget det med. Kortene omfatter ikke<br />

Skåne, og det vilde også have været os umuligt at udfylde dem,<br />

hvis Skåne havde været med. Hallandsk er kun lige nævnt et<br />

par enkelte gange.<br />

Stofligt er værket egentlig ikke afgrænset. Væsentlig behandles<br />

ganske vist rækker (lydlige eller bojningsrækker), men<br />

der er også behandlet et ikke ringe antal enkelte ord. Nogle af<br />

disse har særlig adkomst til en sådan behandling (især visse præpositioner<br />

og pronominale ord) på grund af deres hyppige forekomst.<br />

Andre er komne med som undtagelser fra en regel el. af<br />

lignende grunde. Mange enkeltord savnes dog og må naturnødvendigt<br />

savnes. Det kan i det hele taget ikke være et sådant værks opgave<br />

at gore "det af for en dialektordbog. En sådan må dog engang<br />

komme, og når den foreligger, vil man kunne søge enkeltordene<br />

i den. At der intet står om et bestemt ord behøver dærfor<br />

slet ikke at betyde, at vi ingenting har vidst om det. Man vil<br />

forgæves søge lydformer som sydsamsisk po ! n for pæn, sællandsk<br />

skule for skjule, fynsk busg, lid, mid for busk, lidt (to.), midt,<br />

jysk fur for fyr (træ); eller ordformer som samsisk måned for<br />

måne, krukken for krukke, fynsk buldreøkse for buløkse;<br />

eller ordforrådsafvigelser som stak: hæs, korn: byg, som: end.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!