Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
VED AFSLUTNINGEN AF KORT OVER DE DANSKE FOLKEMÅL 169<br />
ikke er blevet draget alle de slutninger, som stoffet kunde give<br />
anledning til. Det væsentlige har været at give selve stoffet i en<br />
så vidt muligt absolut pålidelig form, og så har vi måttet overlade<br />
andre at drage slutningerne, hvor disse ikke lå så lige for, at vi<br />
ikke kunde undgå dem.<br />
Stoffet er da hovedsagen, og jeg må dærfor endnu sige noget<br />
om dette.<br />
Geografisk er det afgrænset til „de danske folkemål". At<br />
Sønderjysk skulde medtages i sit fulde omfang, har altid stået os<br />
klart. At der er huller i vor viden her som andensteds, har ikke<br />
kunnet undgås, men vi har efter bedste ævne bestræbt os for at<br />
få det så fyldigt som muligt, og som helhed er nok Sønderjysk<br />
noget af det bedst belyste i værket. Med hensyn til Skånsk stiller sagen<br />
sig anderledes. Mundtlige kilder har vi her kun i ringe omfang<br />
kunnet benytte (lidt har vi dog fået ad mundtlig vej), men hvad<br />
der forelå tilgængeligt i tryk, har vi så vidt muligt medtaget, dersom<br />
det angik det egentlige Skånsk. Hvor et skel er udelukkende<br />
skånsk, har vi dog ikke taget det med. Kortene omfatter ikke<br />
Skåne, og det vilde også have været os umuligt at udfylde dem,<br />
hvis Skåne havde været med. Hallandsk er kun lige nævnt et<br />
par enkelte gange.<br />
Stofligt er værket egentlig ikke afgrænset. Væsentlig behandles<br />
ganske vist rækker (lydlige eller bojningsrækker), men<br />
der er også behandlet et ikke ringe antal enkelte ord. Nogle af<br />
disse har særlig adkomst til en sådan behandling (især visse præpositioner<br />
og pronominale ord) på grund af deres hyppige forekomst.<br />
Andre er komne med som undtagelser fra en regel el. af<br />
lignende grunde. Mange enkeltord savnes dog og må naturnødvendigt<br />
savnes. Det kan i det hele taget ikke være et sådant værks opgave<br />
at gore "det af for en dialektordbog. En sådan må dog engang<br />
komme, og når den foreligger, vil man kunne søge enkeltordene<br />
i den. At der intet står om et bestemt ord behøver dærfor<br />
slet ikke at betyde, at vi ingenting har vidst om det. Man vil<br />
forgæves søge lydformer som sydsamsisk po ! n for pæn, sællandsk<br />
skule for skjule, fynsk busg, lid, mid for busk, lidt (to.), midt,<br />
jysk fur for fyr (træ); eller ordformer som samsisk måned for<br />
måne, krukken for krukke, fynsk buldreøkse for buløkse;<br />
eller ordforrådsafvigelser som stak: hæs, korn: byg, som: end.