You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
176 GUDMUND SCHUTTE<br />
Feen Morgan („Fata Morgana"); hans Bedstemoder er ifølge „Auberon"<br />
Feen Brunhild. Han er en vidunderlig skøn Dværg, som ejer en usynliggørende<br />
Rustning, der stjæles af hans Fjende, Jætten Orgueilleux fra Dunostre.<br />
Med Navneformen „Oberon" er Auberon bleven landskendt som<br />
Alfekonge gennem Shakespeares „Skærsommernatsdrøm''; han optræder<br />
ogsaa i Digtninger af Ghaucer, Spencer og i en Opera afWieland. Hans<br />
Forekomst i saadanne nyere Værker har naturligvis ingen sagnhistorisk<br />
Værd, men kan dog nævnes som Vidnesbyrd om Sagnets Popularitet.<br />
Selvfølgelig har man tydet Navnet Alberik som „Alfe-regent". Det<br />
ligger jo lige for, og det forudsættes som givet, at Alberik hører hjemme<br />
i den gottonske Myteverden (saaledes f. Ex. i „Grundr. der roman.<br />
Philologie" II, 1, 2.550). Det er unægtelig ogsaa paafaldende, at han<br />
baade i Nibelungsagnet og i „Auberon" knyttes sammen med Brunhild,<br />
i hvem man sædvanlig seer en urgottonsk Valkyrje.<br />
Ikke destomindre maa jeg hævde, at Ligningen Alberik = Alferegent<br />
utvivlsomt er fejl.<br />
Lad os først se lidt paa Navneformerne.<br />
Sideformen Albrian, Auberon fremviser Endelsen -an, og denne er<br />
ingenlunde noget ligegyldigt Paahæng. Den har en fast, vedtægtsmæssig<br />
Funktion, nemlig den at stemple Navnets Bærer som „u-gottonsk".<br />
Samme Funktion har Endelsen -in i Laurin, Navnet paa Dværgkongen i<br />
Tyrol. Jeg har paavist dette Forhold i min Disputats „Oldsagn om<br />
Godtjod" S. 122, Fodnote. Det kan jævnføres med, naar en dansk<br />
Klovn, Olsen, der vil gælde for Russer, omdøber sig til Olschansky. Blot<br />
er det tyske Fremmedmærke -an, -in fremvoxet ved en stiltiende Vedtægt,<br />
der ikke som Olschanskys Russermaske kan føres tilbage til individuel<br />
Oprindelse.<br />
Efterat have iagttaget Fremmedmærket hos Alberik, vender vi os til<br />
hans Stedfæstelser.<br />
Nibelungkvadet: et Bjærg, der grænser til Sigfrids Land Nederfranken;<br />
maa vel tænkes sydvest for Rhinen.<br />
Heldenbuch: nær Lombardiet, dvs. i Alperne.<br />
Otnit: Bjærget Almen, o: Alberiks Bjærg?, og Bjærget Goikelsas o:<br />
Kaukasus?<br />
Franske Sagn: Frankrig.<br />
Det vil sige: Stedfæstelsen stemmer fuldtud med Fremmedmærket<br />
og afgrænser dets Mening nøjere: Alberik er en Repræsentant for det<br />
vælske Element,' særlig i Bjærgegnene vesten og sønden for Tyskland. I<br />
hans Dværgnatur ligger maaske den ætniske Iagttagelse, at de vælske er<br />
lavere af Væxt end Tyskerne.<br />
Men vi har ikke nødig at blive staaende ved denne endnu nogenlunde<br />
vage Paapegning. Vi er istand til at udpege Alberiks nøjagtige<br />
Urbillede: i Virkeligheden hører han hjemme i den keltiske Gude-<br />
Iære. Thi i Rh6neegnene findes en keltisk Gud, der paa Indskrifter<br />
kaldes Mars Albiorix (se Holder, „Altkeltischer Sprachschatz"); han<br />
menes at være dyrket særlig paa Bjærget Ventoux, hvor en Indskrift er