Danske Studier 1912

24 HENRIK USSING
et Fristed har jeg fundet .. .; som har taget mig i sit Brød A 33;
Præsten havde ihjelstukket hendes Fæstemand A 63.
B. kender passivisk Fort. Tilm.: gid vi havde fulgtes ad A 31;
havde slaaedes. — Men han gaar dog uden om Dannelsen af saadanne:
er det vederfaret mig B 162; Det havde neppe lykket Underskolen
„Min Tidsa." 28 (var næppe lykkedes); Det har hidtil mislykket
„Min Tidsa.« 71.
Fort. Tilm. i Rosstilling retter sig for det meste efter det Navneord,
den hører til: Den oplivende Drik ... skjænket og ombuden A 261;
det var en Mand, baaren af en Kvinde A 241; Skibsjournal. Holden
paa en Søerejse; — vi tiltraadte ... vor Vandring, ... endnu muntrere
stemte A 262; Store lynggroede Moser, skjødesløst og ødselt behandlede
A 108. — Men Bøjning er ikke overholdt i: Kaffekedlen stod
allerede paa Skiven, omgivet af chinesiske Kopper A261; Den Ulykkelige
. .. hengivet i ... Vold B 33.
Naar Fort. Tilm. staar som rent Tillægsord, har det tit i Fælleskøn
Endelsen -en og i Intetkøn -ent: slebent Krystal B 73: gik det...
trykkent; angergivent Hjerte A 84. — Men B. har dog ogsaa jævnlig
Endelsen -t for -ni i Intetkøn: fuldkommet „Fruentimmerh."; alt for
overdrevet „Den såchsiske Bondekr."; udslaget Haar B 156. Der kan
enkelte Gange forekomme en t-Form (svag), hvor vi har n-Form (stærk):
en rustet Dørlaas A 139; rustet Metal E 105; det afglidte Tæppe; et
smukt Menneske, vel opdraget A 72. — Omvendt har B. n-Form (stærk)
i Stedet for t-Form (svag) i: vore tilbudne Fredsvilkaar B 12; den
ham tilbudne Tallerken „Høstf.".
Nutid Tillægsm. forekommer ret ofte i en ejendommelig lidende,
undertiden gerundivisk Betydning: drak Dronningens Skaal af en medhavende
Flaske „Frievil. Vovest."; og fremvise den medhavende Anbefalingsskrivelse
A 128; medhavende Blomsterløg „Vinterb. 44—45" S. 34;
medhavende Flaskefoder „Skibsj."; ved den forehavende Sammenkomst
„Vinh. og Herrem."; den kvindelige Maskeradedragt, der ... snart
blev ombyttet med den •paahavende „Livø"; Paa den nærmere bestemmende
Dag „Avertissem. af Nisseav. 1928"; blæsende Instrumenter
A266; de nu fremlæggende Papirer „Guillaume".
Af vantrives finder vi i Nut. Tilm.: Hans vantrivende Kjærlighed
„Livø". — Af vente forekommer jævnlig en lideformet Nut. Tilm.: jeg
var ventendes „Eva"; Dagen efter var Fru L. ventendes tilbage B 114;
Hos Kammerraaden vare Mange ventendes „Supplem. 1840" S. 5.
Navneordene. Adskillige Ord, som ikke nu faar nogen Endelse
i Flertal, har hos B. Endelsen e: Korstoge D 91; Everd&gs-Fruentimre
D 143 (men ogsaa: Fruentimmer); Haandlede D 204; Skibsrø^eD 260;
Sukke E 205 (men: dybe Suk A 75); Pengeskrine B 72; en Munddask
A 254 — Munddaske B 142; Ka.&addaske „En Skolesc."; Spørgsmaale
„Eva", „Vinterb.44—45" S.7; SaLmviitighedsspørgsmaale „FirePerioder" ;