Danske Studier 1912

170 MAHIUS KRISTENSEN
Imidlertid vil jeg meget anbefale at bruge den ordfortegnelse, som
står til sidst, og ikke mindst at se efter det sidste sted, et ord
forekommer, da der meget godt dær kan stå yderligere oplysninger,
som vi har fået på et senere tidspunkt.
Lydskriften har været vanskelig at holde i orden. Bennikes
ordlister er med Lyngbys lydskrift, dog med mange små udvidelser.
I det trykte værk er benyttet „Danias* lydskrift, men det har ikke
kunnet undgås, at der ved overføringen er kommet nogle små
unøjagtigheder. Især gælder dette r (og til dels /), som i de opr.
optegnelser er brugt for alle r-agtige lyd, og dette er ofte gået
over ikke blot i den „grovere", men også i den „fine" lydbetegnelse.
Vi kunde selvfølgelig let have gjort en ændring her, da
vi omtrent kender brugen af de forskellige r-lyd i landets forskellige
egne; men det vilde næppe være en helt tilladelig omgang
med det givne stof, og vi har foretrukket at lade det stå, som det
stod. På rette sted har vi givet en fræmstilling af, hvad vi ved
om »--lydene, og den kan vi da henvise til. Hvor vi dærimod har
haft lejlighed til at optegne ordrækker særlig til brug i en bestemt
paragraf og efter pålidelig kilde, dær har vi gjort lydskriften
så nojagtig som muligt.
Optegnelsen af ordlisterne er stadig blevet fortsat under udgivelsestiden.
Der kan altså være en forskel på henved 30 år
mellem to optegnelsers tid. Vi tror ikke, at dette i almindelighed
betyder stort, men der kan tænkes tilfælde, hvor der er grund til
at huske herpå.
Denne stoffets stadige vækst under udarbejdelsen har forøvrigt
også hist og her været skyld i en inkonsekvens. En del sådanne
kan opdages ved hjælp af ordlisten. I sådanne tilfælde bør man
holde sig til den sidst givne oplysning. Her kan gives endnu
et tillæg, som ikke er kommet med i „Rettelser og tilføjelser",
hvor det ellers hørte hjemme. Det er Marstal på Ærø, som har
overgangen ow, åw > o-, å\ i ord som o-d, hå% kå'd (unge, hob,
koge).
Skont „Kort over de danske folkemål" egentlig jo kun giver
dialekt forske-Ile, kommer dog de allerfleste danske lydudviklinger
(og en stor del bojningsudviklinger) til at behandles deri, om ikke
for andet, så for at bemærke, at vi intet geografisk kan oplyse
om tingen. Enkelte sådanne forhold kan imidlertid være gået os
forbi; således bortfald af g foran n i gnave, gnid, gnide, gnist