Danske Studier 1912

HAGBARDS BILLEDE 193
ingenlunde mod oldsagnet 1 . Det forekommer mig at en mistydning i
en saga ikke giver tilstrækkelig hjemmel for en- tekstrettelse i et langt
ældre skjaldekvad.
At oprede det rent tekniske ved Hagbfirdsbilledet alene ud fra
skjaldekvadet vil være vanskeligt nok. Vi véd kun 1) at Kormak ser
møens fødder „ved tærskelen", sikkert da hun lige er trådt ind og doren
endnu skjuler hendes øvrige skikkelse, 2) at hun ser på ham „over ildhusets
fældede ved" altså skjult af brændestablen, og 3) at hun dernæst
„stirrer på ham ved Hagbards hals". Hagbards billede har altså været
nærved indgangen og været af mandshojde, eller rettere dets hoved har
været en mandshojde fra gulvet. Det er ikke udelukt at det har været
et udskåret vægbillede, hvor det uregelmæssige lys fra bålet pludselig
faldt på ansigtet (halsen) og på ungmøens ansigt. Bedre er det at forstå
det som noget hun gemmer sig bagved, ligesom bagved brændestablen
lidt tidligere. Sagaen har opfattet det som noget træværk der
skilte udbygningen (skot) fra selve stuen. Der kan da være tale om en
stolpe udskåret i billedform, eller endog om en helt fritstående billedstøtte;
men ingen af disse dele kan vi med rimelighed anbringe i stuens
udkant. En anden mulighed er at det drejer sig om gennembrudt billedskærerarbejde.
. Et sådant gennembrudt billedskærerarbejde kender vi netop fra Kormaks
tid: fra kongegraven i Jællinge, bestående dels af figurer dels af
ornamentale dele, og vistnok udgorende en skillevæg mellem de forskellige
dele af et rum.
Med hojsædestolperne ser jeg ringe grund til at sætte det i forbindelse.
Kormaks vers lader formode at det drejer sig om et skjult
sted ved stuens indgang: derimod var qndvegr den midterste del af
rummet. En brændestabel af mandshojde har man dog ikke midt inde
i stuen!
Sluttelig må jeg minde om, at den langt overvejende del af udskårne
og udhugne fremstillinger fra nordisk vikingetid omhandler heltesagnene.
Og jeg véd ikke, hvorfor Hagbard under galgen og Signe i
jomfruburet skulde være mindre egnede til plastisk fremstilling end
scenerne fra Volsungslægten og fra Vølundssagnet. A. O
NYT FRA ^EVENTYRFORSKNINGEN I
Anmerkunyen zu den kinder- u. hausm&rchen der bruder Grimm. Neubearbeitet
von Johannes Bolte und Georg Polivka. Erster band (Nr. 1—60).
Leipzig, Diederichsehe verlagsbuchhandlung 1913. VI + 556 ss. 12 mk. (indbunden
14 mk.)
Brødrene Grimms „anmærkninger" til deres æventyrsamling er en
mærkelig bog; den danner begyndelsen til en videnskabelig gransk-
' Heller ikke med rimet er der noget i vejen: Hagbards å mik slaråi.
Danske Studier 1912 13