Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
92 II. GRUKER NIELSEN OG AXEL OLRIK<br />
Særlig uheldig i samme retning har forf. været (s. 101) hvor han<br />
beklager sig over at jeg i den estniske tordenmyte har udeladt slutningen<br />
på den af ham foretrukne opskrift A. Forholdet er det omvendte: det<br />
er hans egen fantasi som har lånt delte træk fra (den af ham foragtede)<br />
B og derved skabt et falsk referat af indholdet i A. Således er det<br />
gået til, at „slutet (att fiskaren Lijon blir åskgudens foljesven) saknas i<br />
Olriks version"! Den slutning mangler også i grundteksten! og dette er<br />
ikke så underligt, ti fortællingen opfatter Lijon som tordengudens jordiske<br />
repræsentant som man kan henvende sig til med sine bonner — altså<br />
ikke i tordengudens følge.<br />
Kuriøst nok findes der en lignende fejl i samme udtog tre linjer<br />
hdjere oppe. Tordenguden har, omskabt som fiskerens dreng, vandret<br />
ned i helvede; men i det ojeblik da han får tordenpiben i sin hånd står<br />
han dær som den gamle Pikne (tordenguden) selv, og blæser så djævlen<br />
falder om og hele hans folk; og på hjemvejen sætter han sig på en<br />
bred sten og blæser så regnen der er udeblevet i syv måneder udøses<br />
over den fortorrede jord. Herefter refererer forf.: „Åskguden giver sig<br />
till kanna for fiskaren Lijon." Men det står ikke i æventyret, — og<br />
det vilde have være hojst mærkeligt om det stod der: de folk har tilstrækkelig<br />
mærket hvem de har at gore med! — Man må helst forstå<br />
folkedigtning for man filosoferer over den.<br />
Forf. har, synes det, været på jagt efter mine store og små fejl.<br />
F. eks. s. 23: »Olrik anfor från Skåne formen noke utan angivande av<br />
kallan". Forf. måtte dog let kunne overbevise sig om at jeg har anført<br />
min kilde (Wigstrom, Folkdiktning II 278) og at mit citat er rigtigt.<br />
Man kommer under den polemik der fylder så meget af bogen til<br />
at sporge om videnskabsmændene virkelig gor deres medmennesker nogen<br />
videre tjæneste ved de lange bekæmpelser af andres mening. Tallet på<br />
de forskere der samtidig kan gennemtænke et æmne på egen hånd og<br />
tillige sætte sig ind i en afvigende tankegang om samme æmne er i<br />
virkeligheden yderst begrænset; og de fleste vilde vistnok gore deres<br />
medmennesker storre tjæneste ved så klart og underbygget som muligt<br />
at fremstille deres eget standpunkt. Jeg skal i alt fald ikke øge den<br />
polemiske literatur ved i tilsvarende udførlighed at drøfte alle de steder,<br />
hvor forf. kører halvt eller helt ud af sporet i sin opfattelse af mit<br />
standpunkt, eller de lidt raske spring han gor i sin bekæmpelse.<br />
Jeg har så meget mindre grund til sådant, da min tankegang nu<br />
foreligger om ikke i al sin udførlighed så dog i hele sin længde i<br />
afhandlingen i Feilberg-skriftet. Det er vist nu klart for de fleste at tanken<br />
om en enkelt „oprindelse" for Loke ikke tæller mig blandt sine tilhængere:<br />
hans sammensatte væsen kræver i udstrakt grad at de forskellige<br />
strænge hvoraf det er tvundet redes fra hinanden; og midlet<br />
bliver at sondre dette lag for lag, forst det der er kilderne helt bevidst,<br />
så mytestoffet i sin fylde, og siden stadig at se på den rest der<br />
bliver tilbage.<br />
Det standpunkt, som Dr. Gelander hævder, er at Loke er et „ktonisk<br />
væsen". Han går ud fra at menneskene forst har haft dette almen-
Change language