Danske Studier 1912

194 KULTUR OG FOLKEMINDER
ning af folkeæventyrene. I den oprindelige udgave af æventyrene 1812
og 1815 udgjorde de små tillæg til æventyrbindene; 1822 fremkom de
som et særskilt lille bind; 1856 kunde de øges med henvisninger til de
mangfoldige samlinger der allerede da var fulgte i Grimms spor fra
mange forskellige lande. Og nu møder værket om igen — i to vældige
oktavbind, hvoraf det forste foreligger.
Det er kendt at professor Johs. Bolte i Berlin, måske den i
æventyrliteraturen allerkyndigste mand, i adskillige år har været sysselsat
med dette arbejde; og han har i prof. Georg Poli'vka i Prag fundet
en hjælper, der hører til de ypperste, og som kunde tilføre værket en
omfattende kendskab til de slaviske æventyrsamlinger.
Når brødrene Grimms „anmærkninger" er svulmede op i den grad,
ligger grunden i at de to udgivere ikke blot har villet give alt det
Grimmske stof (afvigelserne i de forskellige udgaver, og efterladte
håndskrevne tilfojelser, samt oplysninger om æventyrsamlingens tilblivelse
og hjemmelsmænd), men tillige villet føre anmærkningerne videre omtrent
således som Grimmerne vilde have gjort om.de havde levet: i kortfattet
henvisning at medtage det uhyre stof som det sidste halve århundrede
har bragt.
Rent literært set vilde jeg ønske at udgiverne havde skilt de to
ting ad: at de alene havde givet det Grimmske værk med alt dertilhørende,
og at de havde udnyttet deres øvrige kolossale viden i et nyt
værk, der havde medtaget alle æventyr (også dem der mangler hos
Grimm) og ladet dem komme i en anden rækkefølge end den tilfældige i
G.s forste udgave. Det havde været naturligst at gore dette med den af
FF (ved dr. Aarne) udarbejdede liste som grundlag; med mindre forbedringer
måtte den kunne bringes op til at omfatte hele vor tids kendte
æventyrstof fra Evropa. Men ganske vist, opgaven var endnu sværere
end den her løste og vilde vel kræve længere tid. Når udgiverne ikke
har villet slippe det hidtil givne grundlag, skyldes det en forsigtig bliven
på fast grund; alene en alvorlig efterprøvelse af den Aarneske listes
fuldstændighed vilde have været lange tiders arbejde.
Hvad vi har fået må vi i alt fald være meget taknemmelige for.
Det er den uundværligste hjælp for enhver der sysler med æventyr. Med
denne som foreløbig orientering (så vidt den rækker) og med de lister
der efterhånden fremkommer i FF Communications som middel til
fuldstændigere forskning er æventyrstudiet gjort let i sammenligning med
hvad det for har været. Man finder hos Bolte og Polivka ikke blot en
mængde æventyrsamlinger udnyttede, men også henvisninger til afhandlinger
om enkelte æventyr eller særlige træk. Man kunde vist gore en
del tilfojelser til disse henvisninger, forst og fremmest af værker der i en
eller anden sammenhæng behandler et æventyr eller et motiv; — men
et arbejde som dette er jo netop skabt til at få tilfojelser.
De egenlige indvendinger der kan gores angår mest det rent ydre.
Det havde været ønskeligt, at der på en mere iqjnefaldende måde
(f. eks. ved et bestemt typografisk middel) var gjort forskel på hvad der
var Grimms og hvad der var udgivernes. En bog som denne burde