Danske Studier 1912

50 FRA SPROG OG LITERATUR
er S. 124, 25 efter Monologen forsvunden udfaldet (iM a AB) Choret
forsvunden, som G har.
Temmelig tilfældige Fejl i M a er:
S. 90, 1 (der .. ..) vilde slet Intet bevise'] M a A B; den rigtige Ordstilling
slet Intet vilde bevise har G.
- 250, 18 (at forvandle sig selv) til en Overflade] M a AB, til Overflade
G.
Endnu anfører jeg et Par Steder, hvor en Afvigelse i AB fra
M a C vistnok skyldes en af S. K. overset Trykfejl.
S. 127, 42 (at han er'en nidkjær Gud,) han hjemsøger] AB, som hjemsøger
C M a . Der ses ingen Grund til, at S. K. i Correcturen skulde
have ændret det ene naturlige som, og i M a kan det let forvexles
med han.
- 132, 17 (Angsten hører derfor væsentlig med til) det Tragiske] AB;
det moderne Tragiske G M a , hvad Sammenhængen ogsaa kræver;
moderne er sikkert udfaldet ved en tilfældig Sætterfejl.
Ogsaa S. 218, 1 giver strmngt (CM a ) bedre Mening end strax (AB)
og burde være optaget, ikke blot anført i Apparatet (I S. 420) l .
Derimod er S. 75, 34 (dens Rigdom,) dens fyldige Indhold A B at
foretrække for dens gyldige Indhold C M a paa Grund af Forbindelsen.
S. K. er ved Correcturen stød an ved gyldige og har valgt den nemmeste
Rettelse. Det samme Forhold er endnu tydeligere S. 68, 38 (Overbeviisningens)
evige Sandhed AB, evige Hige CM a ; Rige giver ingen rigtig
Mening og er saa forskjelligt fra Sandhed, at en Sætterfejl er højst
usandsynlig. Da det af disse Steder fremgaar, at S. K.'s Correctur
paa A har været mere end en Bogstavcorrectur, hvad der er rimeligt
nok, da han ikke selv havde skrevet hele M, kan man med saameget
større Ret beholde stille Veemod S. 33, 3 med A B, uagtet stille Vanvid
(G M a ) ogsaa giver Mening og en Sætterfejl er mulig (dog gjør Prikken
over i i Vanvid den mindre sandsynlig); S. K. har vistnok ved Correcturen
set, at Vanvid er for grelt.
Hvor Tankegang og Stil tilfredsstilles lige godt af begge Læsemaader,
bør selvfølgeligt B have Fortrinet, som f. Ex. S. 82, 2 Indernes Vitsmænd]
A B, Indiens Viismænd G M a . J. L. Heiberg.
„VEL FØDT ER NOK EN TRØST"
Tor jeg gjore opmærksom paa, at om „Vel født" [O.Andrup i D.St.
1909, 216] foreligger en hel lille Litteratur — deri ogsaa om P. Syv —
i Arlaud, Bevingede Ord S. 201 + Suppl. 105 f (2. Udg. S. 160—62).
D. Simonsen.
opløses og Interpunctionen bringes i Overensstemmelse med den i B sædvanlige;
ialtfald maa der sættes et Komma efter nedlade sig. l Jeg benytter
Lejligheden til at rette 1 2 Trykfejl i min Udgave. S. 216, 19 fornøjede] læs fornøiede;
S. 265, 27 er egen] læs er en egen.