Danske Studier 1912

STRØGODS 61
have transitiv betydning; det samme er tilfælde med bedragelig, fordærvelig,
glædelig, paastaaelig, skrækkelig, smertelig, misundelig, meddelelig; det
sidste har jo ganske betydning som det tilsvarende på -som. At foragtelig
har både transitiv og intransitiv betydning, er for omtalt, det
samme gælder om dødelig og var for tilfælde med bevægelig og det hos
Sporon omtalte begærlig [som endnu i svensk].
Jeg kunde anføre endnu et og andet i den nævnte artikel, hvor det
forekommer mig at forfatteren på grund af en efter mit skBn overdreven
respekt for hvad han kalder „Sprogets Logik" og for traditionelle regler
i grammatikalske lærebøger miskjender den foranderlige sprogbrugs ret,
men jeg vil hellere bemærke, at han med rette har påtalt flere skødesløsheder
i sætningsbygning, særlig sådanne der findes i oversættelser.
3) Mynster skriver i „Meddelelser om mit Levnet" 197: „Nu
takker jeg hende ... for fire velopdragne Born, i hvis Dannelse Moderen
stedse har langt overveiende Indflydelse". Det er tydeligt, at det relative
pronomen her ikke viser hen til det sidste led i hovedsætningen i dettes
hele udstrækning, men kun til Bom. Lignende unojagtighed ved en
relativ sætnings tilknytning til hovedsætningen er ikke ganske sjelden på
dansk; således skriver Blicher (Noveller 3, 72): „Nogle flere Damer —
paa hvilke (naturligvis Damer, ikke flere Damer) der var Mangel — bleve
hentede" og (8, 66): „Den stakkels Mand leed meget, og hans gode
Menighed i Balle, hvilken stedse har udmærket sig ved Kjærlighed til
sine Præster, leed med ham"; ved hvilken menes jo overhovedet menigheden
i Balle, ikke særlig denne præsts menighed. På lignende måde
siger Mad. Tommerup i „Debatten i Politivennen" (Hertz, Dram. Værk.
10, 64): „Hvor kan det fornoie dig, at see hans Svagheder, hvoraf vi
jo Alle have vore, opramsede?" Zak. Nielsen skriver et sted: „De gik
forbi den halvmb'r/ee Lades mange Kroge, der ikke virke hyggeligt i et
ukendt Hus". På samme måde bruges også et personligt pronomen;
atter her frembyder Hertz's dramatiske værker exempler; således siger
Adolf i Indqvarteringen (1, 326): „Din Svigerinde har en ypperlig
Forstand. Den lærer os at bære over med Andre", og Martin i Svogeren
fra Californien (16, 219): „Jeg vil holde mig til Jeres Porter. Saa god
har jeg ikke længe drukket den". Fra Forf. t. Hverdagshist. kan jeg
anføre (7, 175): „Betænk Dem, inden De støder Deres Lykke fra Dem.
Den banker ikke hver Dag paa vor Dor". — Det sees let at her overalt
er en sammensmeltning af to udtryk: et almindeligt og et specielt, jfr.
det s. 54—55 bemærkede 1 .
4. I Heibergs Tycho Brahes Farvel begynder anden strofe således:
„Og han sagde: Fædreland!
Siig mig dog: hvad var min Brøde,
Da din Son du bort at støde
Fra dit Hjerte nænne kan?"
Således står der i den oprindelige udgave af Tycho Brahes Spaadom
1 På latin er denne sprogbrug ikke sjelden, exempler af Seneca findes i
prof. Gertz's eommentar til Gons. ad Marciam 1.