Danske Studier 1912

STEDSNAVNE I BJERRE HERRED 141
hvor forskelliges marker støder sammen, med en hoj el. bakke af form
som en hattepuld.
Ved Palsgård er et, nu udtorret, nor, kaldet håbet s ho'b; det er
næppe tvivlsomt, at det er det samme ord som i ko ! , Hoe på Endelave
og Hou (Hou havn) i Hads herred, altsammen steder med meget
grundt vand.
Navne, om hvilke man ikke endnu kan have nogen velbegrundet
formodning, er der jo nok af; på Bjergelide er der en skråning, der
kaldes kwa'li, i Klakring er der et stort areal, som kaldtes pan'kuk el. af
nogle: pah'hOg'ø(u); de står for mig uforklarlige; i As sogn har vi et
sted: pislha'w, andetstedsfra kender jeg piselhsw', det hjælper jo til at
sætte tankerne i bevægelse, men endnu må et lykkeligt stød til i den
rigtige retning, inden der er tale om noget pålideligt.
Vi optegner navne så pålideligt som muligt netop i håb om, at en
sammenligning med andre lignende skal lede til et resultat, men jeg
skriver dette for at vise, hvor vigtigt det er at foretage undersøgelser i
naturen og udsporgning af de gamle på stedet 1 , og det må ské snart, ti
forholdene i naturen kan let omformes, og de gamle, der véd noget
(interessen er nu borte hos de yngre), er snart lagte i graven.
Lykkes det ikke ved forskning, da tvivler jeg meget på løsning ved
„geniblik", hvilket ord i sin tid blev brugt om forsøg på tolkning af
billederne på guldhornene; det bliver så let: genistreger.
Efterskrift. I nærheden af Breth ligger en gård med navnet
skuHsbaVs, i Klakring er på en udflyttergårds mark et parti, der hedder
skuHshmlt; men i begge tilfælde har man varianten skwns i st. f. sku ! ls;
hvad er nu det rette?' foreløbig gætter jeg på l, men det er også kun en
gætning for at tænke sig navnet: Skule. I dette tilfælde er endelsernes
betydning næppe tvivlsom, men hvor vilde det f. eks. ikke ligge nær i
Hojrumsbanke at antage ,um" for den almindelige endelse i Nærum,
Uldum, Lundum o. s. v., og hvem skulde næsten tænke sig andet end at
tdra vaj var en vej, ad hvilken man kørte tørv? I Klakring er der mange
stedsnavne i forbindelse med samsiri; inden jeg fik at vide, at hér havde
været fæstegårde under en besiddelse på Samsø, hørte jeg samson, og
den samme fejlhøring har jeg truffet hos andre.
En ikke uvigtig iagttagelse er denne, at vistnok alle navne, der ender
på „ager", har flertalsendelser og ikke ental: det hedder: nabsaq'd(j)
Nebsager, veste(u)aq'au Vesterager, hal'aq's(u) Halager o. s. v.
I anledning af stednavnet Krædyager [kr3dy ! aq'9(u)J skal jeg tillade
mig at anføre følgende: I min barndom hændte det næsten hvert år,
stundom flere gange, at køer og heste, som var løbne fra en gård i vild
1 Man må vide, at de As-sognere kalder et gravkammer fra stenalderen
en sdin æw'n (en fjern lighed med en bagerovn), og at et sådant
udgravet har henstået i nærheden, for at forstå: sdin anens vej, en vej
i nærheden af sognets andelsmejeri, jfr. næste side.