Danske Studier 1912

106 MINDEORD
blodspytning åbenbarede at en hidtil ringeagtet halssygdom var tuberkulose.
Han måtte — det var 1905 — opgive sin skolegerning og
drage til sanatoriet ved Vejle, hvor den omhyggelige pleje og hans
strænge påpassenhed dog bragte det så vidt at han var over den egenlige
fare. Han vendte tilbage til fædrenehjemmet i Frederiksbergs villakvarter,
hvor han i haven kunde hvile i frisk luft lange tider igennem.
Efterhånden indskødes forst enkelte, så flere arbejdstimer, medens Thuren
dog med et urværks nojagtighed fulgte de foreskrevne sundhedsregler;
om forår og høst tvang dog mindre anfald ham til en stund at give sig
helt af med helbredelsen.
For dem der kendte Thuren i disse år var det en glæde at se
hvor ypperlig han vidste at .udnytte de arbejdstider der var til hans
rådighed, og hvorledes i hans samtaler beretningerne om hans helbred
mere og mere veg for drøftelsen af videnskabelige sporsmål. Da „Dansk
Folkemindesamling" var overflyttet til den nye biblioteksbygning, blev
han en af dens stadigste gæster, og ifik sig indrettet en arbejdsplads i
det kolde rum udenfor. Hans beskedne krav til livet tilfredsstilledes af
den forholdsvis rundelige pension som tuberkuloseloven tillægger statens
og kommunernes tjænestemænd; senere kom en lille statsunderstøttelse
til bearbejdelse af folkemelodierne til.
I disse år skabte han sit livs hovedværk „Folkesangen på Færøerne",
trykt på Garlsbergfondens bekostning og udgivet 1908 som
andet bind af den nyoprettede „FF Publications, Northern Series". Det
er ikke en udgave i almindelig forstand; det er eu bog hvor — med
en fylde af nyt materiale — en række herhenhørende sporsmål bliver
klarede; således Færingedansens (o: den nordiske folkevisedanses) nære
slægtskab med den franske karole; de færøske melodiers hele tonebygning,
oprindelse og æstetiske karakter. „Det satt, varpå forf. undersoker
den faroiska melodiens struktur torde en gang bli av betydelse for en
internationell behandling av samtliga nationers primitiva melodier" 1 .
„Folkesangen på Færøerne" indeholder af de gamle færøske visemelodier
88, næsten alle optegnede af Thuren selv; desuden prøver af
gamle danske melodier, af sanglege, salmer og særlige arter af digtning.
Under bogens udarbejdelse udskød han en ikke mindre værdifuld samling
af danske visemelodier fra Færøerne; ti under arbejdet var han bleven
klar over at en ny og storre opgave ventede på ham: udgivelsen af
melodierne til „Danmarks gamle Folkeviser".
Ingen havde, siden Evald Tang Kristensens forste samlerår, fremskaffet
en i mindste måde tilsvarende øgning af de gamle danske folkevisers
mængde, som den han medbragte fra sin færøske rejse; og ingen
havde i den grad som han sat spaden i ny jord. Han arbejdede sig
tillige med iver ind i det ældre stof, sammenlignede med grundighed de
skrevne efterladenskaber fra Nyerup, Berggreen og E. T. Kristensen med
1 Tobias Norlind i DSt. 1908, 219. Der turde være anledning til at minde
om at Norlinds stærke krav om empirisk undersøgelse af melodierne sikkert —
under personlige samtaler — har øvet indflydelse på Thurens hele arbejdsmåde.
'•