You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
28 HENRIK USSWG<br />
Drikningen førtes Samtale, den vor . . . Værtinde præsiderede udi<br />
„Kjærligh. i P.".<br />
Bestetnthedsmærket er udeladt adskillige Gange i Ejefald: Aarvaagenheds,<br />
Paapassenheds Symbol A 167; han erkendte Rigdoms høje<br />
Værd; efter Datids brugelige Handklædeform „Vinterbest. 44—45" S. 4;<br />
fly paa Kjerligheds Duevinger A 81.<br />
Sjældnere forekommer det, at B. har Kendeord, hvor vi ikke har<br />
det; i: mod Norden, Søndø«, Østen, Vesten (hvilke Former er de almindelige<br />
hos B. ved Siden af Vester, Sønder o. s. v.) maa Endelsen<br />
en ud fra det nuværende Sprogs Standpunkt regnes for Bestemthedsendelse,<br />
selvom Oprindelsen er en anden (oldn.: noroan, sunnan o. s. v.).<br />
— Bestemthedsendelse finder vi — afvigende fra Nutidsdansk — i: denne<br />
Gudinde hersker med størst Magt hos alle Øboerne „Rødstenen"; Naadig<br />
Herren vil endelig have mig med paa Jagten A 8. — Og ubestemt<br />
Kendeord: det . . . udmærkede Dyr, som . . . var kjøbt til en Ridehoppe<br />
„Vinh. og Herrem."; I en Adspredelse spørger jeg „Kjærligh. i<br />
P."; ligesom i en Adspredelse „Skibsjourn."; i en Afstand „Vinterbest.<br />
44—45" S. 84; næsten lige saa lang en Tid A262; nu er jeg en<br />
Jæger A 4. Usædvanlig Brug af Navneordets bestemte Kendeord: næste<br />
Dagen „En Grevinde", sml. anden Dagen derefter D 186; paa Ansigtet<br />
og halve Brystet nær „ Kjæresterier i V."; naadige Herren A29; over<br />
den ganske Jordens Kreds A 192.<br />
Handleforms Hensyn bliver undertiden hos B. Grundled i Lideform,<br />
medens Genstanden, hvis den findes, bliver ved at være Genstand:<br />
Nogle Gange tilbødes de Belejrede Livet D 101; ogsaa Ridefogden<br />
... blev befalet at holde sig færdig A 128; Kudsken befaledes<br />
at kjøre E 179; Var den mæt eller raktes den Æde „Ravnen"; Vor<br />
Skolemesters Kakadue var ... lært at snakke „Ravnen". — Et tilsvarende<br />
Forhold kan fremtræde ved Navnem.: men vore danske Pariaer<br />
kunne gaae ham dagligen forbi uden at værdiges et Øjekast A 244.<br />
Hertil svarer Tillægsmaaden: Den Befalede vendte sig „Syvogtyvende<br />
Kjærlighed". Men ogsaa ved handleformede Udsagnsord og ved deponente<br />
kan vi finde et Ord paa Grundleddets Plads, som vi væntede<br />
at finde paa Hensynets eller Genstandens: vi overgik jo en stor Skam<br />
A227; derfor hover jeg ikke „Petitmattre"; Kongen huede ikke „Fiore<br />
og F."; jeg tykkes A23; jeg fattes endnu et Par Maaneder „Ravnen".<br />
Disse Vendinger skyldes til Dels jydsk Indflydelse.<br />
Tillægsordene. B. har Jydens lidet udviklede Sans for Bøjning<br />
af Tillægsord i Køn: neppe halv Aar gammel E 53 (saml. forgangen<br />
Aar); ethvert Værelse . . . var fuld B 7; et drukken Menneske A 28;<br />
liden Eftertryk B 58 (Eftertryk Fællesk.?); tør Land B68; blank Vand<br />
„Livø"; Forsvar var umulig; almindelig Bifald (B. er utilbøjelig til at
Change language