Danske Studier 1912

52 FRA SPROG OG LITTERATUR
røver mig et haar" (Brorson, Troens rare Klenodie 335, meddelt mig
af dr. Dyrlund). Af exx. på trods om analoge med det fra Bredahl
anførte findes mindst to hos Grundtvig: „Som jeg hugger I denne Eg,
saa skal jeg hugge til Paa Linges Isse, trods om den kan holde" (Optrin
2, 51). „Nu kommer Raden til Jetter og Trolde, Trods om de
Marken og Fieldet beholde!" (Heimdall 246). —Til det af Adam Homo
anførte ex. på skont brugt som præposition kan af samme digterværk
fojes til 1 s. 276: „Skjondt anvendt Flid og al Umage, Ei rigtig ud sig
Kappen vilde tage." I daglig tale skal denne brug, efter hvad et par
yngre mennesker har sagt mig, ikke være sjelden; selv kan jeg ikke
huske at have hørt den, og på tryk har jeg hidtil kun fundet den eet
sted: „Han kunde godt endnu, skont sine sex og tyve Aar, gaa ud i
Skoven" (Joh. Keller, Moll-Toner 12). Derimod kan jeg fra en nu helt
afsluttet litteraturperiode anføre et sted af en forfatter hvis værker i det
hele ikke indbyder meget til læsning, men hvis vers dog ikke alle er
lascive og heller ikke alle vandede: „ Den (Fuglen) daglig al sin Føde fik af
Hannes egen Haand; Men skiondt det himmelsk-milde Blik Dog løstes ey
deus Baand" (Th. Ghr. Bruun, Sildinger 136). Denne forfatter bruger
også, vel påvirket af tysk, engelsk, eller fransk sprogbrug, medens således:
„Medens den (Formiddagen) der speculeres skal" (smstds. 235). „Mere
venlig man dem (Muserne) aldrig smile saae til Grækenland end medens
Græker-Krigen" (242). „Selv medens disse Trængsels Dage Vi søgte
at haandhæve Ret" (Erik Glipping 57). [Jfr. Efterskriften s. 68.]
d) Til de Dania III 239 fg. anførte exx. på forskjellige afvigelser fra de
såkaldte modalverbers forbindelse med perf. part. kan der fojes en hel
del, men jeg skal indskrænke mig til nogle få. a) Udeladelse af hjælpeverbet
efter turde kan jeg nu påvise hos Thaarup: „Det torde blevet
værre, Hvis jeg var kommet" (Poet. Skr. 88), hos Sibbern: „Mon Nogen
turde borget saa strax for Alle?" (Patriot. Intell. 15), og hos Hertz:
„naar jeg blot turde fortalt ham" (Dram. Værk. 14, 102). — fi) På
brugen af participium på infinitivens plads har Levin samlet adskillige
exx. i Fædrelandet 1844, 12054; jeg skal derfor kun tilfoje et fra Holberg:
„Han havde kundetkiørt med mangen Præst i Ring" (Peder Paars,
Liebenbergs udg. 32). — y) Sætninger formede som: „Du havde skulle
glædet dig" er ikke sjeldne i Den danske Tilskuer, f. ex.: „saa havde vi
nær ikke kunde fundet et skikkeligt Sted" (1793, 650, hyppigst vist i
efterligning af daglig tale.
e) Hvorledes en afledningsendelse kan rives løs fra flere med den
dannede ord og optræde som selvstændigt ord (Dania X 41), viser følgende
steder: „Verden var aldrig saa fuld af Atheister, Deister, Naturalister,
Fatalister, og jeg veed ikke hvad for utallige Slags Ister, som den er i
vore Tider" (Riis, Den danske Spectator 138). „Der er noget i vor
Danskhed, som endogså kan have såre godt af noget Samqvem med
Tydskheden. Man kunde kalde det Jydskheden. Men om dette Navn
skulde krænke, kunde der også tales om Kjøbenhavnskheden og Indbildskheden
og Overfladiskheden og flere andre -heder" (P. Hjort, Kritiske Bidrag,
Politisk Afdeling 281). „Yttringer, der dicteres af Venskab, Fjend-