Danske Studier 1912

26 HENRIK USSING
Roller i samme A 271. — Men ogsaa: saa beholde vi begge To vort
Liv „Røverst.".
1 en Del Ord er der Vaklen i Køn: Lodden D 155 — mit Lod
„Kjerligh. i S."; andensteds B 121 — istædet for D 177; intetsteds;
den berømte Dannebroge B 8 — dette Dannebroge B 45, det stolte
Dannebroge B70; hiinn Tidspunct B86; sin Qalmm&tionspunct „En
Skolesc." — delte Tidspunkt B289; del høieste Punct „Min Vinterbest.
44—45" S. 42; en Gidsel „Nordl." er i „Saml. Nov." rettet til et
Gidsel „Kjerligh. i S."; et Jordsmon „Nordl." er i „Saml. Nov." rettet
til en Jordsmon A 164; en Slags — det Slags.
I en Række Ord har B. Fælleskøn, hvor vi sædvanligst har Intetkøn:
en almindelig Hærskue ... Herren foretog den A 145; god SIcjel
D 155; megen Overhæng; liden Eftertryk B58; Fortoglen B38; Bagtogten
B 64; den store Forraad B 72, saml. A 263; Indholden B 122
og „Vinterbest. 44—45" S. 40; en Munddask A 254; en ordentlig Ørefigen;
den udviklede lidstof; een af de Skjæbnens Bud, som Mennesket
kalder Hændelse „Urtepotten"; en Korn (jysk = en Smule) „De
tre Helligaft."; Røverboen (= Hulen) „De tre Helligaft."; en venligere
Bo „Bettef."; Skræmsel ... den „Livø"; en stor Dræt „Livø"; en
Skrivt (= et Skrift) D 114; — sagtens kun tilsyneladende har B. ogsaa
i følgende Tilfælde Fælleskøn for Intetkøn, idet Fælleskøn er fremkaldt
ved de ejendommelige Konstruktioner, hvori de omhandlede Ord forekommer:
Ildsvaade og anden Uheld „Livø"; saadan en Satans Hastværk
„Bettef.".. I en hel Række Fremmedord har B. et andet Køn
end vi: Pendulens Slag D 149; en Paradoks; Spectaclen B 97; sin
gamle aise B 123 (i sit Es); Prospecten „Jøderne"; en Instinct „Jøderne"
og „Hosekr."; en Amfibie „Rødstenen".
Enkelte Ord er Intetkøn hosB, men nu Fælleskøn: Fløjet „Skibsjourn.";
,et af Dørfløjene' og ,delte Fløj' „Søren Aabye"; ,slippe hverandre af
Favnet' og ,sit Favn' „Fiore og F."; et Pøbelspillop „D. s. Bondekr.";
et lille Svip „Firkl."; Kroet „Vinterbest. 44—45" S. 4; el Stump rustet
Metal E 105; et Lærkerede E 76; et Øglerede A91. — Tørt og kold«
Mad A 197 viser ikke, at Mad er Intetkøn, men maa forklares i Lighed
med det jydske: megerf Mad. Det hedder: galt Latin A 7; mit Latin
All; rigtigt Dansk, — som det ogsaa kan hedde nu.
Et Par Fremmedord er hos B. Intetkøn, men nu Fælleskøn: mit
eget lille Tabouret, Tabourettet „Skytten p. A."; stærkt Affekt „De
Udøbte"; mangt et skjønt Manøvre „Oldsagn".
Kendeord. B. har intet Kendeord i en Mængde Tilfælde, hvor
vi vilde bruge det. Dette gør sig særlig gældende efter Forholdsord.
Ubestemt Kendeord udeladt efter Forholdsord: noget Uværdigt i saadan
middelbar Hævn D 119; dem, der højst nødig saae sig paa saadan
Maade fremdragne A 238; i sørgelig og næsten grædende Tone D 165;
med foragtelig Mine D 166; med troskyldig Mine „Livø"; og nu i