You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
.•56 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
dette, helt overflødigt efter verber som hindre, slå fejl, nægte, tvivle,<br />
når de var forbundne med en nægtelse eller stod i en sporgesætning l ,<br />
så at man ved at sige jo ikke eller uden at jo næppe mærkede pleonasmen.<br />
Mens således i de nævnte tilfælde en nægtelse er brugt overflødigt<br />
uden at der dog kan opstå nogen misforståelse, udelades undertiden en,<br />
som det skulde synes,, nødvendig nægtelse, ligeledes uden skade for en<br />
rigtig opfattelse af meningen. Dette er således tilfældet i et bekjendt<br />
digt af Ingemann: „Dag er ei saa travl og lang, Aftenstund dog kommer",<br />
i disse to linier af samme digter (Dram. Digte 4, 49): „Viid,<br />
Høsten aldrig kommer saa seen, Den følger dog brændende Sommer",<br />
•og i disse hos Thiele (Romant. Dram. 20): „Saa stort er ei mit Rige, at<br />
han dog, ih vor han skiuler sig, maa kunne findes". Således skriver<br />
Hertz (Joh. Johns. 3, 25): „Igrunden er min Eiendom ikke saa stor, at<br />
jeg nok selv kunde overkomme Maalingen" 2 , og (Dram. Værk. 10, 28):<br />
„Der er ingen ærlig Mand, der mere er sikker paa at skamfiles paa sit<br />
ærlige Navn og Rygte". Man seer let, at i alle disse steder to udtryksmåder<br />
er sammensmeltede, således i det først anførte: „Dagen er ei saa<br />
travl og lang, at Aftenstunden ikke kommer* og „Om Dagen end er nok<br />
saa travl og lang, kommer Aftenstunden dog". En sammensmeltning finder<br />
også sted i følgende sætning hos Carl Bernhard (5, 145): „Ditmar fornegtede<br />
sit Kjendskab til en Eneste af det hele Parterre" (= D. paastod,<br />
at han ikke kjendle en Eneste i Parterret" + D. fornegtede sit<br />
Kjendskab til nogen i Parterret).<br />
I den ovenfor s. 54 omtalte artikel dadles også en vending som:<br />
„De krøb sammen uden at kunne hverken leve eller dø" (G. Brandes,<br />
Overs, af Kellers Schweitsernoveller 30). Det sees let, at to udtryksmåder<br />
her er smeltede sammen: „De krøb sammen og kunde hverken<br />
leve eller dø" og „De krøb sammen uden at kunne enten leve eller<br />
dø". To exx. af denne art findes hos Mikkelsen i § 184, 4 b; dertil<br />
kan fojes af Oehlenschlager (Levnet 1, 77): „Christian den Anden er<br />
vel skizzeret, uden at hverken Ærefrygten for Kongen, eller Sandheden<br />
trædes for nær", og af Molbech (Nord. Tidsskr. 4, 479): „Han forstod<br />
at hylde og nævne Fortienester uden hverken at fremhæve eller at tilsløre<br />
Manglerne".<br />
„Mit den Negationen" har Theodor Mommsen et sted sagt, „macht<br />
der Usus in allen Sprachen wunderliche Confusionen". Om allen maaske<br />
er for meget sagt, skal jeg lade være usagt, men vist er det, at<br />
sætningen gælder for mange sprogs vedkommende. Til de i det fore-<br />
1 Exempler på et overflødigt ikke findes hos Mikkelsen § 184, 4 d, også et<br />
enkelt på ./o; jeg skal'foje et par til. Hos Riis hedder det (Den danske Spectator<br />
154): „Deres fornoyede Miner kunde ikke forhindre, at man jo saae Jammer<br />
og Sorg tegnede i deres Ansigter", hos Ewald (7, 145): „Det kunde ikke<br />
feile, at de jo vare kiendte af flere vederhæftige Mænd", hos P. A. Heiberg<br />
(Rigsd. Hænd. 1, 347): „Der er ingen Tvivl om, at jo Gnauposeii havde blevet<br />
opbrændt", hos Goldschmidt (Bland. Skr. % 48): „Flere Aars ærlig Adfærd sikkrer<br />
ikke imod, at jo en pludselig Mistanke kan opstaae". 2 Et lignende sted<br />
lindes hos Carl Bernhard 4, 142.
Change language