Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
198 FRA SPROG OG L1TERATUR<br />
med Vedel, at Sakse ikke altid er venlig at komme i tale med og har<br />
haft ben udi næsen. — Som grundlag for oversættelsen har Olrik fulgt<br />
Mullers ogVelschows tekst i udgaven fra 1839, dog med ikke få rettelser,<br />
deriblandt Kinchs fra 1874 og nyere som Gertz' til Bjarkemålet. Alt<br />
sligt er omhyggelig angivet, og der er fyldige navneregistre og oversigter.<br />
Oversættelsen er billedprydet o: forsynet med gengivelser af samtidige<br />
genstande, segl o. 1., hvorigennem bogens grundige og sandt videnskabelige<br />
præg ikke har lidt skade. Hertil kommer endelig to fortræffelige<br />
større indledningsstykker: Sakse og hans Danesaga, Sakses Oldhistorie,<br />
hvor kyndigt og kritisk er sammendraget det væsentlige af, hvad nutidens<br />
historie- og litteraturforskning har at' fortælle os om Sakse og hans værk.<br />
At han ikke har taget hensyn til den fra svensk side for kort tid siden<br />
fremkomne nedbrydende kritik af nordens historie på overgangen mellem<br />
oldtid og middelalder, er kun rimeligt, da denne kritiks bærekraft endnu<br />
er uprøvet og usikker. I oldhistorien bygger oversætteren væsentlig på<br />
sin broder Axel Olriks forskninger og resultater, ligesom denne Sakses<br />
kyndigste kender har hjulpet ham med råd og dåd ved hele værket. —<br />
Også foran de enkelte hovedpartier er der korte og knappe indledninger<br />
og adskillige noter og forklaringer under teksten. Oversætterens princip<br />
er her: disses antal og omfang mindst mulig; de fleste læsere vilde<br />
sikkert have ønsket mere, men alene praktiske hensyn (til bogens størrelse<br />
og pris) trækker jo her på forhånd snævre grænser.<br />
Selve oversættelsen, for hvis principper jeg ovenfor har redegjort,<br />
gør indtryk af overordentlig omhu og nøjagtighed. Efter at have gennemlæst<br />
den i sammenhæng og derigennem faaet en levende følelse af<br />
dens ensartede, rolige og noble danske sprog, har jeg gjort adskillige<br />
stikprøver i de dele af Danesagaen, hvor jeg selv føler mig godt hjemme,<br />
særlig i oldhistorien, og er næsten overalt blevet tilfredsstillet ved en<br />
sammenligning med originalen og de øvrige oversættelser. Et eksempel<br />
blandt mange:<br />
Originalen: Cujus filius Skyoldus naturam ab ipso, non mores sortitus,<br />
per summam tenerioris ætatis industriam cuncta paternæ contagionis vestigia<br />
ingeniti erroris devio præteribat. Igitur ut a paternis vitiis prudenter descivit,<br />
ita avitis virtutibus feliciter respondit, remotiorem pariter ae præstantiorem<br />
hæreditarii inoris portionem amplexus.<br />
Vedel: Skiold vaar Lothers søn i kiøn oc blod, men ingenledis i ondskab<br />
oc tiranni. Thi vdi sine Vngdoms aar, der band flck Riget at raade, effterfulde<br />
hånd sin Farfaders, hin fromme Kong Dans dyd oc duelighed, oc beflittede<br />
sig, at ingen aff hans Faders last oc lyde skulde Hndis eller siges met<br />
hannem.<br />
Schousbølh: Hans Søn Skiold havde vel det naturlige Liv af ham, men<br />
førte en langt anden Levemaade, saasom han strax i sin Barndom artede sig<br />
gandske anderledes, end hans Fader havde giort. Han holdt sig fra sin Faders<br />
Laster, og efterfulgde sine gamle Forfædres Dyder; man kand sige om den<br />
Arv, at den var vel hentet langt borte, men derhos dog des ypperligere.<br />
Grundtvig: Vel i Skind men ei i Sind var Skiold en Søn af Lotter, thi<br />
lige fra sin første Ungdom af, gik han en ganske anden Vei, traadte ikke i sin<br />
Faders skammelige Fodspor, men slægtede sin herlige Olde-Fader paa, og her<br />
kan man med Rætte sige, at Beste-Fars Arv er Ættens Tarv.<br />
Olrik: Løders Søn var Skjold; men det var kun i Skind men ej i Sind