Danske Studier 1912

GLEMSOMHED 147
så pass, at hon kom i håg, at hennes årende till apoteket var att
k6pa for 25 ore pulvriserad bor syr a. (Handelstidningens Veckoblad,
Goteborg, 22 /s 1903. Det kan bemærkes, at bor og skrue
lettere forveksles på svensk, hvor en proptrækker hedder korkskruf,
end på dansk.)
I Hads herred ligger de to nabobyer Saksild og Rørt, udtalt
[ro-t]. — En mand fra Odder-egnen, som havde hørt meget tale
om sangerinden Gléo de Merode, fortalte kort efter livligt om
„ hende Cleo de Mesaksild". (Mundtlig, 1904. M. Kr.)
Medens jeg sidder og skriver dette, kommer en ung Nordmand
og sporger mig, om Skodsborg station ikke ligger i Gyldenløvesgade.
På ham har Klampenborgstationen altså ikke gjort
lydligt indtryk.
En anden svensk historie, hvor dog lydbilledet spiller med
ind, kan meddeles ved samme lejlighed:
En gosse kom en gang inspringande till oss och beråttade,
att „det satt fullt med håradsdomare (nævninger) i tråden dårute"
— det var domherrar (dompaper), men pojken var mest van att
hora det namn, som nu foll honom på tungan, till rått stor fornøjelse
for åhorarna. (Aftonbladet 31. okt. 1903.)
„Vores pige er bleven så indremissionsk", sagde en husmor,
„hun render hver aften og hører en der hedder sådant noget som
Stærke Jakob". Det var pastor Storjohan, hun mente; men en
hende mere velkendt skikkelse, Stærke mester Jakob fra „Prins
Otto af Danmark", trådte i stedet. (M. Kr.)
Det fortælles om en afdød nordisk monark at han på sine
gamle dage let glemte et eller andet ganske almindeligt ord. Han
vilde til en ældre bekendt der indfandt sig paa slottet sige —
som man siger lidt skæmtende på svensk — „Guda din gamle
gatosen" 1 , men ordet slog fejl for ham og han sagde: „din gamle
paraply."
Men en Kristiania-dame var ikke heldigere. „Vil du ta de
stovterne da?" sagde hun til sin nevø; og så var det et par handsker
hun rakte ham. At hun for ynkelig vild mellem ord som
„automobil", „telefon" o. 1. kan da ikke undre.
1 gulosch, galoche, overført: fyr (Ida Falbe-Hansen, Svensk ordbog 120).
10*