Danske Studier 1912

VED AFSLUTNINGEN AF KORT OVER DE DANSKE FOLKEMÅL 167
tvivlsomt, om ikke ulæmperne ved at medtage betydelig flere enkeltlister
vilde være langt storre end fordelene.
Men vi må da håbe på den tillid hos vore læsere, at de går
ud fra, at forholdene i områder, der angives at være ens, i det
væsentlige, så vidt vor kundskab når, falder sammen med dem,
der meddeles fra andre steder i disse områder. At vi selvfølgelig
hvær for sig har undersøgt alle de ofte flere hundrede enkeltlister
inden teksten blev formet, behøver vel knap at siges.
Dærimod er der en anden mangel, som vi ikke har kunnet
holde os fri for. Så vist som jeg mener, at ordlisternes forholdsvis
ringe bredde væsentligt er en stor fordel for læserne, så
klar er jeg også over, at det vilde have været en fordel, om nogle
af dem havde været længere. Det var, som jeg ovenfor skrev,
det allerførste arbejde, jeg havde at gore, da jeg kom med, at udfylde
listerne, og dette får noget undskylde, at det ikke er det,
der er bedst gjort. Men hele skylden kan jeg ikke tage på mig.
De, undertiden over 100, ordlister, som var udfyldte inden den
tid, har naturnødvendigt måttet blive den eksempelrække kortere,
som jeg senere fojede til. Dersom de stumper af listen fra flere
steder, som var fælles, stemte med hinanden, har vi — måske
ikke altid med fuld ret —- gået ud fra, at det også gjaldt resten
af listen. Men i den offentliggjorte ordliste har vi enten valgt
listen fra et af de steder, hvor den var fuldstændigst, eller nojedes
med de færre eksempler, som vi havde alle steder fra. Således
har vi undertiden, når de (kortere) sællandske ordlister i alt
væsentligt stemte med sejerøsk, valgt denne dialekt som eksempel
på Sællandsk, fordi dær forelå så rigt og pålideligt et stof i Thorsens
bog, ligesom vi ofte har taget vore Vendelbo-eksempler fra
Jensen, selv om der i vore egne optegnelser forelå en snes andre
Vendelbo-lister, som stemte med Jensens, men ikke havde så fint
gennemført en lydskrift. Ganske af samme grund vil man så ofte
finde Elsted anført for Midtøstjysk eller Darum for Vestjysk, ikke
fordi vi ikke havde lange rækker af andre ordlister, men fordi jeg
selv kunde indestå for hvær enkelthed i Elsted-målet eller gennem
Feilberg, som var nær ved hånden, kontrolere dem i Darum-målet.
Desuden gor mange sig ikke klart, hvor vanskeligt det kan
være at opstille en ordliste af virkelig folkekendte ord. Og andre
vil, så langt fra at oplyse, tværtimod fordunkle udviklingen. Jeg
skal nævne nogle ord, som jeg er bleven gjort opmærksom på