You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SAKSES DANESAGA 197<br />
Ord." Det er klart, at her er en ikke ringe bevægelsesfrihed mulig og nødvendig,<br />
og at der nu og da må gøre sig en vis vilkårlighed gældende.<br />
Men det ledende synspunkt kan næppe trækkes strammere, når nøjagtighed<br />
og dansk sprogtone samtidig skal overholdes. Olriks arbejdsmåde<br />
og dens resultater minder mig jævnlig om prof. M. Cl. Gertz' fortrinlige<br />
oversættelser fra den klassiske litteratur. For stram tilslutning til grundteksten<br />
fører til en oversættelse som ,studios' Sejer Schousbølles fra<br />
1752, giver et ulæseligt sprog, hvor oversættelsen kun kan forslås ved<br />
originalens hjælp.<br />
Af de særlige friheder, oversættelsen frembyder, er afvigelsen fra<br />
originaltekstens ordstilling selvfølgelig, og omskrivning af udtryk, hvis<br />
direkte oversættelse volder vanskelighed på dansk, hører sikkert med til<br />
det bevægelige spillerums område, hvor kritik af enkeltheder bliver tilfældig<br />
og vilkårlig. Mere tvivlsom forekommer mig oversætterens ret,<br />
når han hyppig gengiver Sakses lange indirekte perioder ved direkte tale<br />
på dansk. At den direkte tale er livligere og anskueligere og mere<br />
dansk, er sandt nok, og at den latinske stils fortløbende oratio obliqua<br />
kan være tung kost, vil ingen nægte; men denne udtryksmåde hører nu<br />
engang uløseligt sammen med latinens og Sakses stil. Jeg tvivler om<br />
nødvendigheden af denne frihed som princip i hvert fald. En særlig<br />
vanskelighed frembyder gengivelsen af Sakses navneformer; her er det<br />
sikkert umuligt at faa fuld konsekvens (hvad Sakse jo selv langt fra har)<br />
og tilfredsstille alle. Oversætterens princip er at anvende Sakses former<br />
for personnavne, undertiden dog med ombytning af en ældre middelalders<br />
med en sen middelalderlig og bedre kendt form (ikke Nikles, men<br />
Nils) og for stednavnes vedkommende Sakses form, hvor denne er gennemskuelig<br />
og forstået af denne selv, ellers de kendte senere navneformer.<br />
De mange løse viser og oldkvad, hele eller i brudstykker, hos Sakse<br />
har altid været en særlig anstødssten for oversættere. Vedel giver en<br />
kort prosagenfortælling, Grundtvig en meget fri, ofte ypperlig, ofte ganske<br />
vilkårlig omdigtning; gode i mange henseender er Thuras vers i oversættelsen<br />
fra 1752, selv om det er stram kost nok at få Bjarkemålet på<br />
aleksandrinere:<br />
Op! Dreng, pust Ilden op, kom Vedden til al brænde,<br />
Fey Asken vel omkring, saa gir sig vel tilkiende<br />
En liden Gnist endnu paa Arnen, moxen død,<br />
Hvoraf dog snart en Glød og Lue bliver fød.<br />
Her synes mig kun to udveje, at vove en ,gendigtning' som Axel<br />
Olrik har gjort det med flere af oldkvadene, især Bjarkemålet — hvorved<br />
den indre værdi af de af Sakse omdigtede kvad klarlægges og fremhæves<br />
— eller at oversætte kvadene i Sakses versemål med så stor tilnærmelse<br />
til nøjagtighed i indhold og stil, som den bundne form tillader. Jørgen<br />
Olrik har valgt denne sidste fremgangsmåde, som efter mit skøn er den<br />
eneste brugelige, når man ikke taber hovedsynspunktet af sigte: at gengive,<br />
hvad Sakse har sagt. Disse tro og gode versoversættelser gør tillige<br />
Danesagaen i Jørgen Olriks form til en uvurderlig og længe savnet<br />
hjælp for lærere og studerende, der kun alt for ofte har måttet sande
Change language