Danske Studier 1912

120 KULTUR OG FOLKEMINDER
formler og slaviske Lærdes Arbejder herom fremlagde Mansikka i 1909
ovennævnte Værk.
Det særlige Forhold til de finske Trylleord kommer Forf. kun løselig
ind paa, i et Tillæg; han er tilbojelig til at formode nogen Paavirk -
ning fra russisk paa østfinsk, men indrommer at Laan Vestfra ofte mulig
lige saa vel forklarer Sagen. Hovedinteressen ved Bogen er af langt
almindeligere Art. Det gælder det store Stridssporgsmaal om de til vor
Tid overleverede Trylleformlers Ælde og Byrd. Forf. hævder ubetinget
deres rent kristelige Præg; den der sporger efter Forestillingernes
første Kilder havner nødvendig i den kristelige Idé-Kres. Og videre paastaar
han: Trylleformlerne skyldes i deres ældste kendte Skikkelse ikke
tarvelig oplyste Personer med taagede Forestillinger om den kristelige
Literatur; Forfatterne var gejstlige Mænd, vel nok Munke og lavgejstlige,
men Folk med „intimt, detailleret Kendskab til den bibelske,
apokryfe og »kanoniske« Symbolik"; Formlerne i de gamle
Receptbøger er gennemvævede med samme Træk som Apokryferne, den
gejstlige Digtning og de gamle kirkelige Bonner. „De lærde gejstlige
har i dem (Tryllef.) ladet deres Kundskaber i den kirkelige Allegori
boltre sig og ført Lægfolk bag Lyset med en Symbolik der var og blev
skjult for Folket, for hvilket Tryllepoesien jo var forfattet. Træffer vi i
Formlerne hedenske Guder, saa er de lærde Interpolationer". Det var
da ikke hver Mands Sag [vel heller ikke hver Munks!!] at lave Trylleord.
Den sekundære, mundtlige Overlevering blandt Lægfolk skejer da
ogsaa let ud: „Mange oprindelig klare og fornuftige Begreber og Forestillinger
mister deres Farvers Straalekraft og er blevne uforstaaelige."
Dette Synspunkt, der i Forordet (S. IV—V) fremsættes som almengyldigt,
søges saa i det følgende tilkræftet for de slaviske (russiske) Formlers
Vedkommende, dog med stadigt Henblik ogsaa til tysk og nordisk.
De ældre slaviske Receptbøger hviler dels paa byzantinske, dels
vist i ikke ringe Grad paa latinske Originaler. — I Rusland indtraadte
i 17de Hundredaar den store kirkelige Spaltning, og de konservative
„gammeltroende" flygtede fra da af i Skarevis, især op til det øde Nordrusland,
med deres gejstlige og deres Bøger, som stadig afskreves; Læseog
Skrivekyndighed var særlig udbredt hos dem. Med gammeltroende
Klostre som Arnesteder, hvorfra f. Eks. Pilgrimme kunde sprede Brande
vidt omkring, holdt Magien sig til vor Tid — forkætret, dog i Smug
attraaet selv af ortodokse; jeresno znatj (at kende Hæresi) vil i Folkemunde
sige at kende Tryllemidler. Ogsaa Lille- og Hviderusserne har
Formler. Hernede i Syd og Vest har tyske, tjekkiske, serbiske, bulgarske
Kolonister øvet stor Indflydelse; men ogsaa de gammeltroende, selv i
Nordrusland, har ad skriftlig Vej stadig modtaget stærke Impulser fra
det katolske Vesten (navnlig gennem Polen).
Som Eksempler paa de afhandlede Enkeltmotiver skal nævnes følgende.
Jomfru Maria er i gamle Hymner Maris stella og Aurora
(S. 124, 132); naar ulærde gammeltroende finder og bruger disse Udtryk
i Formler, gaar de ud paa Marken og tilbeder selve Morgenstjærnen
eller Morgenrøden; det symbolske bliver konkret [og de aandelig mente