Danske Studier 1912

66 F. OHRT
1. Elinas Død.
Klaus Djekn, Godsejer og Dommer, en yderst brutal Herre,
vides, kort for 1400 at have indebrændt sin uskyldige Hustru
Elina og deres eneste Barn. Siden ægtede han en Ki.rsti og
blev ældgammel. Hans Dattersøn var Klaus Kurki (o: Trane)
paa Laukko (Vesilahti Sogn, Nordvest for Tavastehus). Denne
Klaus, der intet særlig ondt har bedrevet, synes at have faaet en
brat Død (1474, uvist hvorledes), og her er mulig et Tilknytningspunkt
for, at Morfaderens Udaad siden i Folkemunde overføres
paa ham. Navnet Elina forekommer ogsaa i Kurkis Omgivelser,
hans Datter af forste Ægteskab og hans anden Hustru bar det.
Kvadets Motivering af Drabet har, saavidt kendes, ingen Hjemmel
i nogen af de to Herrer Klaus' Liv; paa finsk Grund genfindes
den i Salo-egnen (Sydkysten) knyttet til Slægten Horn (den onde
Tærne lokker sin Madmor sammen med en Tjener og bagtaler
dem). — Den gamle Laukko-Borg fra 16de Hundredaar staar
endnu; i Nærheden viser man „Kurkiklippen", der hæver sig stejlt
op af Søen. Elias Lonnrot hørte som ung Huslærer paa Laukko
i 1820erne Egnens Bønder synge om Fru Elina; 3 af de 4 Varianter,
der haves, er optegnede af ham; alle 4 er fra Vesilahti Sogn.
Her skal gengives hele Hovedstykket af Kvadet, Lonnrots
Hovedopskrift er fulgt (med een Udeladelse af nogle ligegyldige
Gentagevers og ett Indskud fra en anden Variant: Klaus afhugger
Elinas Finger). I nogle Opskrifter er ved Siden af Teksten til—
fojet hvem der fører Talen. Klaus kaldes i Grundteksterne Glavus
eller Kla-us i to Stavelser. („Elina" har Trykket paa E).
Elina, den unge Jomfru, »Har I en Jomfrulil at sælge,
gik ad Bakken op til Boden, har I en Mø til mig i Gæmme?"
under Arm en Kobberæske, _ ,. , . „
Kobbernøgel udi Æske: u » Gan g er ^ der om ' , G , aarden '
„Se dær kommer Klavus Kurki!" - H. este k f n V1 .,f J S e P aa Bakken '
„HvorpaakenderduKlavusKurki?" - *f ^lges ikke paa Grønning,
„Kender ham paa hans prude Fore, Mes ikke til Fals paa Broen,
stolte Kast, naar sin Fod han flytter." £ har nok af Stuer derinde,
btue hvor en Bejler kan komme,
Klavus kommer op paa Bakken, een til at komme, een til at gange,
haver hundred Mænd i sit Følge, Stald vi har, at stille de Heste,
hundred sadelgjordede Heste, Skur at rumme de raske Foler,
alle Mænd med gyldene Sporer, Knager vi har at hænge de Sadler,
alle Heste med Sølverbjælder. klynge fast de klingrende Bjælder".